Spring til indhold

Skanner (radio)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En af de mest ubdredte håndskannere: Uniden UBC3300XLT

En radioscanner (eller radioscanner) - også kendt som politiskanner (politiscanner), frekvensskanner (frekvensscanner) eller i udvalgte kredse blot skanner (scanner), er en hardwareenhed, der er beregnet for afsøgning af frekvensområder og modtagelse af bølgebåren kommunikation.

Hvad folk bruger skannere til er meget individuelt, men det det mest udbredte er at lytte til politiets og beredskabets transmissioner. Folk der lytter til det kan være alt fra journalister, professionelle fotografer og skadestedsfotografer til almindelige folk, der blot er nysgerrige, brand- og politifolk, der har fri men som har en faglig interesse eller folk der kan have et kriminelt ærinde for øje.

Dernæst er lytning til flytrafik ret udbredt - især blandt flyspottere, der vil vide hvad der foregår. På tilsvarende vis er det med maritim trafik.

Andre tjenester der lyttes til er for eksempel militær, vognmænd, vagttjenester og ældreplejen.

Brugen af en skanner

En af de mest udbredte stationære skannere: Uniden 780XLT

En skanner kan som udgangspunkt bruges på to forskellige måder: Til søgning eller til skanning.

Ved en søgning vælges en øvre og en nedre frekvens, samt et frekvensinterval (såkaldt step). Hvis man f.eks. finde ud af hvad der er af flykommunikation, skal man afsøge frekvensområdet 118.000-137.000 MHz[1]. Derfor indtastes 118.000 MHz som nedre frekvens og 137.000 MHz som øvre frekvens (bemærk: Der anvendes engelsk kommategn, altså det vi kalder punktum). Så skal der indtastes et frekvensinterval. Frekvensintervallet er delvist erfaringsbaseret, delvist hvad man kan læse sig til på internettet og andre steder, delvist hvad skanneren er forprogrammeret med. For flykommunikation er det gængse interval 25 kHz (= 0.025 MHz). Når man så beder skanneren om at starte, vil skanneren nu stille ind på først 118.000 MHz, så 118.025 MHz, 118.050 MHz, 118.075 MHz o.s.v. ind til den kommer frem til en frekvens med aktivitet eller den når til den øvre frekvens.

Ved skanning skal skanneren være forprogrammeret med nogle frekvenser. Disse forprogrammerede frekvenser kaldes kanaler. Det kunne for eksempel være de anvendte frekvenser for Aalborg Lufthavn[2]. Der anvendes ca. 40 frekvenser, der spænder fra 118.300 MHz til 417.9375 MHz i området ved Aalborg Lufthavn. Skulle man lytte med ved søgning ville der gå lang tid før man har afdækket hele frekvensområdet blot en enkelt gang. Kender man tilgengæld de anvendte frekvenser og har programmeret skanneren med disse, er det kun de knap 40 frekvenser der skal stilles ind på. Man får derfor dækket området meget hurtigere og risikoen for at gå glip af transmissioner er nedsat betydeligt.

Opbygningen af en skanner

Ovenstående er en principskitse af en skannersopbygning. Enhver skanner, uanset mærke og model, består af følgende komponenter:

  • Modtager,
  • squelch
  • modulator
  • styring
  • samt betjeningsknapper, LCD-display (alt. LED-display), squelch-knap og højtaler (nogle skannere har også eller kun tilslutning for ekstern højtaler).

Et signals vej fra luftbåren tilstand til der kommer lyd ud af højtaleren er: Antennen -> modtageren -> squelch -> modulator -> højtaler. Antennens opgave er at "flytte" signalet fra luftbåren tilstand, til en kobberbåren tilstand. Den kobberbårene tilstand er i gennem antennekablet og frem til modtageren. Modtageren er en enhed der er indstillet på en specifik frekvens, som den sender videre til squelchen. I modtagertrinnet kan der - og er oftest - indbygget et filter der filtrerer alle øvrige frekvenser fra og samtidigt forstærker netop den frekvens skanneren er indstillet til at modtage. Squelchen er en slags "portvagt" der, på baggrund af squelch-knappens indstilling, vurderer om signalet er stærkt nok til at blive sluppet igennem. Hvis det er det, bliver signalet sendt videre til modulatoren. De fleste signaler er moduleret, hvilket vil sige at man har lavet lyden om til noget der er til at sende. For at lave signalet om til noget der kan høres og forståes igen, skal det igennem en modulator. De fleste skannere kan demodulere amplitudemodulerede (AM) og frekvensmodulerede (FM) signaler. Til sidst er signalet fremme ved højtalleren hvor det kommer ud som forståeligt lyd. Styringen har til opgave at fortælle modtageren hvilken frekvens den skal modtage, samt fortælle modulatoren hvilken modulationsform der skal demoduleres med. Det er også styringen der fortæller skanneren om den skal stå permanent på en frekvens, skanne eller søge. Alt efter hvad brugeren har valgt og indtastet via betjeningsknapperne. Endeligt er det også styringens opgave at præsentere den aktuelle status på et display. Som oftest er det et LCD-display men enkelte skannere anvender i stedet et LED-display.


Anvendt udstyr

Ikke en decideret skanner, men en modtager med skanningsfunktionalitet: ICom IC-R71E

I dag er markedet for skannere ganske bredt, hvilket kan ses af, at steder som f.eks. Harald Nyborg, T-Hansen og Bilka fører skannere. Skannere fåes i prislejer, på tilbud, til 400,- for skannere med begrænset funktionalitet og op til mange tusinde kroner for større og mere anvancerede scannere.

De mest udbredte scannere herhjemme er af mærkerne Uniden, Yaesu, ICom og MayCom.

Alt efter hvad skanneren skal anvendes til, vil udvælgelseskriterierne variere men de mest almindelige er:

  • Dækningsområde (hvilke frekvenser kan skanneren modtage)
  • Antallet af kanaler (hvor mange kanaler kan skanneren huske)
  • Mobil/håndholdt eller baseskanner
  • Kan skanneren programmeres/styres fra en PC?
  • Prisen
  • Og der ud over nogle specifikke funktioner til særlig brug

Dansk lovgivning

Den 1. juli 1996 ændrede Folketinget Lov om radiofrekvenser[3] og i skannersammenhæng blev det især §4 stk. 4, der gjorde udslaget:

§ 4. Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, at radiofrekvenser uanset stk. 1 kan anvendes uden tilladelse, herunder begrænsninger for anvendelsen. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan efter drøftelse med forsvaret fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser uanset stk. 1 kan ske uden tilladelse. Stk. 4. Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning, kan uanset stk. 1 ske uden tilladelse.

Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning, kan uanset stk. 1 ske uden tilladelse. Med disse ord blev det pludseligt lovligt, ikke blot at besidde en skanner,. men også at anvende den. Tidligere havde der ganske vist været folk, der havde og anvendte skannere, men dette foregik enten i det skjulte eller som en "parallel hobby" for radioamatører.

I kølvandet på lovændringen begyndte en række forhandlere at føre skannere (tidligere skulle man til Sverige eller Tyskland for at anskaffe sig skannere) og der kom offentlige foraer på internettet omhandlende skannere.

  1. ^ Dansk Scanner Information - Båndplan for Danmark: http://www.dkscan.dk/bplan.htm
  2. ^ Dansk Scanner Information - Flyfrekvenser i Danmark: http://www.dkscan.dk/flygen.htm#Aalborg
  3. ^ [Retsinformation - Lov om radiofrekvenser: http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/A2004/0068029.htm