Spring til indhold

Aung San Suu Kyi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aung San Suu Kyi
Personlig information
Født19. juni 1945 (79 år)
Yangon, Myanmar Rediger på Wikidata
Bopæl54 University Avenue[1]
Oxford (fra 1964)
Yangon
New York City (fra 1969)
Myanmar
Shimla
London
Inyasøen
New Delhi (1960-1964) Rediger på Wikidata
Politisk partiNationalligaen for demokrati Rediger på Wikidata
FarAung San Rediger på Wikidata
MorKhin Kyi Rediger på Wikidata
SøskendeAung San Oo Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMichael Aris (1972-1999) Rediger på Wikidata
BørnKim Aris,
Alexander Aris Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSt Hugh's College (1964-1967),
School of Oriental and African Studies, University of London (fra 1987),
Lady Shri Rams Kollegium for kvinder (1960-1964),
Alment gymnasium nr. 1 Dagon,
Convent of Jesus and Mary[2] med flere Rediger på Wikidata
Medlem afThe Elders,
Club de Madrid (fra 2008),
ARTICLE 19,
FRCSEd,
International Institute for Democracy and Electoral Assistance Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMenneskerettighedsaktivist, forfatter, politiker Rediger på Wikidata
Deltog i4. Verdenskvindekonference Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverForenede Nationer Rediger på Wikidata
Kendte værkerFreedom from Fear Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen,
Australienordenen,
Olof Palme-prisen (2005),
Freedom Award (1995),
Honorary Companion of the Order of Australia (1996) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobels fredspris
1991
Aung San Suu Kyi taler

Daw Aung San Suu Kyi (født 19. juni 1945 i Rangoon, Burma) er en politiker fra Burma, der er kendt for sine ikke-voldelige, prodemokratiske aktiviteter i landet. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris. Efter at have siddet i husarrest i 15 af de seneste 21 år, blev Aung San Suu Kyi den 13. november 2010 løsladt af det myanmarske diktaturregime.[3] Den 1. april 2012 blev hun valgt til Pyithu Hluttaw, underhuset af Pyidaungsu Hluttaw som repræsentant for Kawhmus valgkreds. Suu Kyi genvandt sin plads i underhuset i 2016. Præsident Htin Kyaw udnævnte hende som udenrigsminister, og senere undervisningsminister, energiminister og et nyoprettet embede, som reelt svarer til posten som statsminister.

Den 1. februar 2021 sagde Nationalligaen for demokrati, at Aung San Suu Kyi var blevet arresteret af Myanmars militær, efter at militæret erklærede valgresultaterne i november 2020 for falske.[4] Efterfølgende er militærets handlinger blevet fordømt af blandt andet USA, Australien og Danmark.

Uddybende Uddybende artikel: Militærkuppet i Myanmar 2021

Aung San Suu Kyi er datter af general Aung San, som mod 2. verdenskrigs afslutning ledede en væbnet gruppe som kæmpede mod den daværende japanske besættelsesmagt. Han oprettede organisationen Anti-Fascist People's Freedom League som ved Burmas første almindelige valg i april 1947 vandt 248 af parlamentets 255 pladser. Aung San kunne danne regering, men i juli samme år blev han myrdet, da en gruppe bevæbnede mænd afbrød et igangværende regeringsmøde. Hans enke, Khin Kyi, fortsatte i politik. Da Suu Kyi var 15 år, blev hendes moder udnævnt til ambassadør i Indien, og Suu Kyi flyttede med hende til New Delhi.[5]

Hun blev kendt med den norske UNICEF-direktør Hallvard Kuløy og boede blandt andet hos ham i Nepal. Kuløy var senere en central person i forbindelse med beslutningen om at tildele Nobels Fredspris til hende.[6]

Efter universitetsforberedende studier flyttede Suu Kyi i 1964 til Storbritannien og tog eksamen i filosofi, økonomi og statskunskab ved Saint Hugh's College i Oxford. I Oxford mødte hun Tibet-forskeren Michael Aris, som hun giftede sig med. Parret flyttede til Bhutan, hvor han arbejdede i regeringskansleriet. Suu Kyi fødte to sønner, Alexander og Kim, og familien flyttede i 1975 til London. Da hun i 1988 gennemførte doktorantstudier ved University of London blev hendes mor ramt af en hjerneblødning, og Suu Kyi rejste i april 1988 tilbage til Burma.[7]

Leder af oppositionen

[redigér | rediger kildetekst]

I marts 1988 havde studenterne i Rangoon indledt protester mod regeringen og general Ne Win. Protesterne blev mødt med vold, og flere studenter døde under sammenstød med politiet. Da studenterne demonstrerede, var et af deres ideologiske forebilleder Aung San. Demonstrationerne blev voldsomt slået ned, og en ny militærjunta tog magten i landet. Aung San Suu Kyi var stærkt påvirket af Mahatma Gandhis principper for ikke-vold, og engagerede sig politisk i den demokratiske opposition. I 1989 blev hun sat i husarrest. Suu Kyi besluttede sig for at tilslutte sig til protesterne. Den 12. august afgik Sein Lwin som Burmas præsident. Kort efter blev lovet frie valg inden for tre måneder. Den 26. august 1988 holdt Suu Kyi en tale til en halv million mennesker uden for Shwedagonpagoden i Rangoon. Den 24. september oprettedes Nationalligaen for demokrati af Aung Gyi (formand), Tin Oo (viceformand) og Suu Kyi (partisekretær).[8]

Den 20. juli 1989 omringedes Suu Kyis hus af soldater, og hun og andre ledere af partiet sattes i husarrest. Andre medlemmer af partiet blev sat i fængsel. De lovede parlamentsvalg blev afholdt den 27. maj 1990, og det Nationale demokratiske forbund fik 392 af de 485 pladser i parlamentet. Efter valget erklærede regeringen, at valget ikke havde drejet sig om pladserne i parlamentet men til en forsamling, der skulle foreslå en ny grundlov, og at regeringen ikke ville godtage en grundlov udformet af det Nationale demokratiske forbund. Suu Kyi sad i husarrest frem til den 10. juli 1995.[9] Hun blev tilbudt frihed mod at forlade landet men afslog.

Vinder af valget 1990

[redigér | rediger kildetekst]

Militærjuntaen gik i 1990 med til frie valg. I valget vandt Aung San Suu Kyis parti Nationalligaen for demokrati (NLD) klart med 59% af de afgivne stemmer og fik 81% (392 af 485) af pladserne i parlamentet.[10][11][12][13][14][15][16] Men militærjuntaen nægtede at godkende valgresultatet og ville ikke godkende Aung San Suu Kyi som ny statsminister. Hun var lige inden valget blevet sat i husarrest og fortsatte med at sidde i husarrest i næsten 15 af de 21 år fra den 20. juli 1989 frem til hendes frigivelse den 13. november 2010.[17]

I løbet af denne tid blev Aung San Suu Kyi en af verdens mest kendte og prisbelønnede politiske fanger.[18] Suu Kyi modtog Raftos Minnespris og Sakharov-prisen i 1990. Hun fik Nobels fredspris i 1991. I 1992 fik hun Jawaharlal Nehrus Pris af den Indiske regering og International Simón Bolívar Prize af Venezuelas regering. I 2007 gjorde Canadas regering hende til Canadisk æresmedborger;[19] på daværende tidpunkt var hun en af fire, som nogen sinde var blevet tildelt denne hæder. I 2011 modtog hun Wallenbergmedaljen.[20]

Kræftsyg ægtefælle

[redigér | rediger kildetekst]

I 1995 blev hun sat fri fra husarrest, men militærjuntaen gjorde det klart, at dersom hun forlod landet for at besøge familien i Storbritannien, ville hun ikke få lov til at komme tilbage til Burma. Hendes ægtefælle og to sønner havde hele tiden boet i Storbritannien, og havde ikke fået lov til at rejse ind i Burma. Også da ægtemanden Michael Aris blev syg af kræft i 1997, blev han nægtet visum til Myanmar (Burma). Aung valgte at blive i Burma, og fik aldrig set sin ægtefælle igen. Michael Aris døde i 1999. Hendes to sønner er fortsat bosatte i Storbritannien.

Gentagne perioder i husarrest

[redigér | rediger kildetekst]

I de perioder, hvor hun har været ude af husarrest, har hun ikke fået lov til at møde andre oppositionelle ledere eller vestlig presse. Hun har trodset disse forbud og har haft flere perioder med husarrest eller fængsel efter 1995 (fra september 2000 til maj 2002 og fra maj 2003 og november 2009). I 2006 opnåede organisationen Freedom Now, at 112 forhenværende præsidenter og statsministre underskrev en appel til FN's generalsekretær Ban Ki-moon, hvori denne blev opfordret til at rejse til Burma for at søge at få hende løsladt fra husarresten. Han rejste dertil seks uger senere og appellerede i flere taler til regimet om at frigive hende.[21]

I 2008 havde Aung San Suu Kyi tilbragt fem år sammenhængende i husarrest uden dom. Dette er imod burmesisk lov, og for første gang protesterede hun selv over husarresten ved at indlevere en anke mod husarresten.[22] I maj 2009 blev hun anklaget af militærjuntaen for at have brudt vilkårene for husarrest, da en amerikaner svømmede til hendes hjem, som ligger ned mod floden. I august 2009 fik hun en dom på 18 måneders husarrest for denne hændelse. Denne dom forhindrede Aung San Suu Kyi i at deltage i valget 7. november 2010. Den 13. november 2010 blev Aung San Suu Kyi erklæret fri fra husarresten af militærjuntaen.

Suu Kyi (2012)

I juni 2012 besøgte hun Norge. 16. juni holdt hun sit Nobelforedrag i Oslo rådhus, over tyve år efter at være blevet tildelt Nobels fredspris.[23] 17. juni besøgte hun Bergen, hvor hun takkede for Professor Thorolf Raftos Minnepris, som hun blev tildelt i 1990.[24]

Parlamentsmedlem

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. april 2012 meddelte hendes parti, Nationalligaen for demokrati, at hun var blevet valgt til Pyithu Hluttaw, underhuset af Pyidaungsu Hluttaw og at hun repræsenterede Kawhmus valgkreds.[25] Hendes parti vandt også 43 af de 45 ledige pladser i parlamentet.[26] Valgresultatet bekræftedes af den officielle valgkommission dagen efter.[27]

Regeringsmedlem

[redigér | rediger kildetekst]

Den 6. juli 2012 offentliggjorde Suu Kyi på World Economic Forum's website, at hun ville opstille som præsidentkandidat ved Myanmar's valghandlinger i 2015.[28] Med baggrund i et forfatningstillæg fra 2008 var hun imidlertid ikke valgbar som præsident, fordi hun havde været gift med en udenlandsk statsborger og moder til udenlandske statsborgere. Dette forfatningstillæg var tilsyneladende kun vedtaget for at hindre hendes valgbarhed.[29]

Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson møder Suu Kyi i London, 12. september 2016

NLD vandt en overvældende majoritet ved disse valg, mindst 255 pladser i Underhuset og 135 pladser i Overhuset. Suu Kyi genvandt sin plads i underhuset. Htin Kyaw blev udnævnt som præsident, mens Suu Kyi den 30. marts 2016 blev udnævnt som udenrigsminister, og senere overtog posterne som undervisningsminister og energiminister.[30] Endvidere oprettede præsident Htin Kyaw en ny stilling som statsrådgiver, hvilket de facto betyder, at hun fungerer som statsminister. Denne post godkendte parlamentet i april 2016.[31][27] [27][32] [17] [33]

Mens Suu Kyi i perioderne med husarrest generelt blev beundret og støttet af statsledere i hele verden for sin kamp for demokrati, er hun efter at være indtrådt i regeringen blevet anklaget for at lukke øjnene for undertrykkelse af det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne. I september 2017 udtalte FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, "at volden kan føre til en humanitær katastrofe med risiko for etnisk udrensning."[34] Selv har hun flere gange benægtet, at der finder en etnisk udrensning sted af minoriteterne."[34]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Luc Besson har portrætteret Suu Kyi og ægtefællen Michael Aris i filmen fra 2011 The Lady med Michelle Yeoh og David Thewlis i hovedrollerne. Yeoh aflagde besøg hos Suu Kyi kort før filmens premiere i november. Handlingen focuserer især på perioden 1988 - 1999, hvor ægtefællerne i lange perioder var adskilt på grund af hendes husarrest.[35]

I John Boormans film Beyond Rangoon, blev rollen som Suu Kyi spillet af Adelle Lutz.[36]

Den danske filminstruktør Anne Gyrithe Bonne portrætterede hende desuden i dokumentarfilmen Aung San Suu Ky - Lady of no Fear fra 2010[37].

Æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Aung San Suu Kyi er løsladt – Politiken.dk
  4. ^ Myanmars militær har taget magten i landet - TV 2
  5. ^ Chee (2006), s. 18-20
  6. ^ Bøckman, Harald kronikk s.28 i Klassekampen 16.juni 2012
  7. ^ Chee (2006), s. 20-21
  8. ^ Chee (2006), s. 21-43
  9. ^ Chee (2006), s. 54-72
  10. ^ Aung San Suu Kyi should lead Burma, Pravda Online. 25 September 2007
  11. ^ The Next United Nations Secretary-General: Time for a Woman Arkiveret 25. november 2007 hos Wayback Machine. Equality Now.org. November 2005.
  12. ^ MPs to Suu Kyi: You are the real PM of Burma. The Times of India. 13 June 2007
  13. ^ Walsh, John. (February 2006). Letters from Burma Arkiveret 30. juni 2015 hos Wayback Machine. Shinawatra International University.
  14. ^ Deutsche Welle Article: Sentence for Burma's Aung San Suu Kyi sparks outrage and cautious hope Quote: The NLD won a convincing majority in elections in 1990, the last remotely fair vote in Burma. That would have made Suu Kyi the prime minister, but the military leadership immediately nullified the result. Now her party must decide whether to take part in a poll that shows little prospect of being just.
  15. ^ The Hon. PENNY SHARPE Arkiveret 30. marts 2010 hos Wayback Machine Speech: In 1990, Suu Kyi stood as the National League for Democracy's candidate for Prime Minister in the Burmese general election. The NLD won in a landslide but the military junta refused to hand over power. Page: 52
  16. ^ twist in Aung San Suu Kyi's fate Article: How a Missouri Mormon may have thwarted democracy in Myanmar. By Patrick Winn — GlobalPost Quote: "Suu Kyi has mostly lived under house arrest since 1990, when the country's military junta refused her election to the prime minister's seat. The Nobel Peace Laureate remains backed by a pro-democracy movement-in-exile, many of them also voted into a Myanmar parliament that never was." Published: 21 May 2009 00:48 ETBANGKOK, Thailand
  17. ^ a b Burma releases Aung San Suu Kyi. BBC News, 13 November 2010.
  18. ^ Aye Aye Win, Myanmar's Suu Kyi Released From Hospital, Associated Press (via the Washington Post, 10 June 2006.
  19. ^ "Canada makes Myanmar's Suu Kyi an honorary citizen". Reuters. 17. oktober 2007. Hentet 28. december 2010.
  20. ^ Recipients of the Wallenberg Medal Arkiveret 19. februar 2014 hos Wayback Machine. Wallenberg.umich.edu. Retrieved on 2 April 2012.
  21. ^ www.freedom-now.org. www.freedom-now.org. Retrieved 2 April 2012.
  22. ^ "Den norske Burma-komité". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 13. juli 2015.
  23. ^ Program : Nobelprisvinner Aung San Suu Kyis Nobel-besøk Arkiveret 18. juni 2012 hos Wayback Machine – Den Norske Nobelkomite
  24. ^ Takker for den første prisenDagbladet 17. juni 2012
  25. ^ Fuller, Thomas, Democracy Advocate Elected to Myanmar’s Parliament, Her Party Says, The New York Times, 1 April 2012.
  26. ^ "Burmese Parliamentary Elections". Voice of America News. 5. april 2012. Hentet 5. april 2012.
  27. ^ a b c NLD Claims Suu Kyi Victory, The Irrawaddy, 4 April 2012.
  28. ^ Maierbrugger, Arno (6. juni 2013). "Suu Kyi wants to run for president". Inside Investor. Arkiveret fra originalen 10. juni 2013. Hentet 7. juni 2013.
  29. ^ "Aung San Suu Kyi: The halo slips". The Economist. 15. juni 2013. Hentet 19. juni 2013.
  30. ^ "Suu Kyi's National League for Democracy Wins Majority in Myanmar". BBC News. 13. november 2015. Hentet 13. november 2015.
  31. ^ "Burmese Parliamentary Elections". Voice of America News. 4. april 2012. Hentet 5. april 2012.
  32. ^ "Myanmar constitution summit 'impractical': presidential spokesman". Reuters. 27. november 2014. Arkiveret fra originalen 28. november 2014.
  33. ^ Aye Aye Win, Myanmar's Suu Kyi Released From Hospital, Associated Press (via the Washington Post), 10 June 2006.
  34. ^ a b Claus Block Thomsen: Formand for Nobelkomitéen er bekymret for rohingyaernes situation, Politiken 8, september 2017
  35. ^ Mark, Brown; Simon, Hattenstone (19. december 2010). "Aung San Suu Kyi's tragic love and incredible life come to the big screen". The Guardian. Hentet 5. oktober 2016.
  36. ^ James, Caryn (25. august 1995). "Beyond Rangoon (1995): Sad Tourist Trapped In Burma". New York Times.
  37. ^ Aung San Suu Kyi - Lady of No Fear | Det Danske Filminstitut

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]