Apple har i dag lanceret Final Cut Pro til iPad 2, der forvandler iPad til et endnu mere powerfuldt produktionsstudie, og Final Cut Pro til Mac 10.8 med vigtige opdateringer til organisering, der drives af kunstig intelligens og gør arbejdsgangene mere effektive.
Final Cut Pro til iPad 2 slipper de imponerende muligheder på den nye iPad Pro løs med den vanvittigt hurtige M4-chip, som muliggør op til dobbelt så hurtig rendering og understøtter op til fire gange flere ProRes RAW-streams end med M1. Med den helt nye funktion Live Multicam kan brugerne trådløst forbinde og se op til fire kameraer på samme tid, alt sammen på ét sted. Ved hjælp af en kombination af iPhone- og iPad-enheder kan brugerne sidde bagved og se alle kameraerne som instruktører og manuelt styre alle deres præferencer med den helt nye professionelle app Final Cut Camera. Final Cut Camera er drivkraften bag Live Multicam, og den fungerer også som selvstændig app til videooptagelse på iPhone og iPad. Der er mulighed for at justere indstillinger som manuelt fokus, lukkerhastighed, ISO m.fl.1
For at give adgang til mere fleksibel lagerplads under arbejde med store filer understøtter Final Cut Pro til iPad 2 nu eksterne projekter – en funktion, der har været ønsket af mange.2 Brugerne kan oprette nye projekter eller åbne eksisterende projekter uden at optage intern lagerplads. Final Cut Pro til iPad 2 understøtter også den nye Apple Pencil Pro, som med funktionen rotation giver mere præcis kontrol over Live Drawing-værktøjer, og med funktionen klem giver hurtig adgang til pensler og indstillinger.
Med Final Cut Pro til Mac 10.8 kan brugerne løfte deres professionelle arbejdsgange op på et helt nyt niveau. Nye AI-funktioner, som udnytter kraften fra Neural Engine i Apple-chippen, kommer til Final Cut Pro: Enhance Light and Color og Smooth Slo-Mo. Enhance Light and Color justerer automatisk video- og farvekorrektion, mens Smooth Slo-Mo smelter billederne i videoen sammen på en intelligent måde for at skabe bevægelse i højeste kvalitet. Derudover sørger nye værktøjer til organisering for at effektivisere arbejdsgangene i postproduktionen. Brugerne har bl.a. mulighed for at give farvekorrektioner og videoeffekter i informationsvinduet tilpassede navne, søge efter og navigere til klip, der mangler medier eller effekter, i tidslinjeindekset samt foretage tekstbaserede tidslinjesøgninger med oplysninger som bånd, scene, kameravinkel m.m.
Final Cut Pro til iPad 23 og Final Cut Pro til Mac 10.84 fås nu som gratis softwareopdateringer for eksisterende brugere. Nye brugere kan købe Final Cut Pro til iPad 2 i App Store for 39 kr. om måneden eller 390 kr. om året, og Final Cut Pro til Mac 10.8 kan købes i Mac App Store for 2.499 kr.

Media

  • Tekst i denne artikel