Hohenzollern-Sigmaringen

Hohenzollern-Sigmaringen var et lille grevskab og senere fyrstendømme i Schwaben i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1576 til 1850. Dets område lå i den centrale del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg. Dets hovedstad var byen Sigmaringen. Hohenzollern-Sigmaringen blev regeret af medlemmer af den schwabiske linje af huset Hohenzollern, som var forblevet katolsk.

Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen

Fürstentum Hohenzollern-Sigmaringen
Under det Tysk-romerske rige 1623–1806
Medlem af Rhinforbundet 1806-1813
Medlem af Tyske forbund 1815–1850
1623–1850
Hohenzollern-Sigmaringens flag
Flag
Hohenzollern-Sigmaringens nationalvåben
Nationalvåben
Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen i 1848
Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen i 1848
RegeringsformMonarki
Grever (til 1623)
Fyrster (fra 1623)
 
• 1576–1606
Karl II
• 1848–1849
Karl Anton
Historie 
• Etableret
1623
• Ophørt
1850

Historie

redigér
 
Schloss Sigmaringen
 
Schloss Sigmaringen

Hohenzollernslægten delte sig i begyndelsen af det 13. århundrede i en schwabisk og en frankisk linje, hvoraf den sidste senere kom til at herske over Brandenburg og Preussen. I 1576 delte den schwabiske linje sig videre i linjerne Hohenzollern-Hechingen og Hohenzollern-Sigmaringen. Linjen Hechingen uddøde i 1869, mens linjen Hohenzollern-Sigmaringen fremdeles eksisterer. Stamslottet Sigmaringen troner over byen Sigmaringen.

Fyrstedømmet Hohenzollern-Sigmaringen (i dag en del af den tyske delstat Baden-Württemberg) blev 1849 indlemmet i Preussen, men familien Hohenzollern-Sigmaringen fortsatte med at spille en betydningsfuld rolle. Slægten erhvervede den rumænske trone, som den havde mellem 1866 og 1947.

Regenter af Hohenzollern-Sigmaringen

redigér

Grever af Hohenzollern-Sigmaringen, 1576-1623

Fyrster af Hohenzollern-Sigmaringen, 1623-1849

Fyrster af huset Hohenzollern-Sigmaringen og Hohenzollern efter anneksionen af Hohenzollern-Sigmaringen

48°05′17″N 9°13′00″Ø / 48.0881°N 9.2167°Ø / 48.0881; 9.2167