Spring til indhold

Claudio Reyna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. nov. 2022, 06:38 af InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) (Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.2)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Claudio Reyna
Personlig information
Fulde navn Claudio Reyna
Født 20. juli 1973 (51 år)
USA Livingston, New Jersey, USA
Højde 178 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1994-1997 Bayer Leverkusen 26 (0)
1997-1999VfL Wolfsburg (leje) 48 (6)
1999-2001 Rangers F.C. 64 (10)
2001-2003 Sunderland 28 (3)
2003-2007 Manchester City 77 (4)
2007-2008 Red Bull New York 29 (0)
Landshold
1994-2006 USA USA 112 (8)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Claudio Reyna (født 20. juli 1973 i Livingston, New Jersey, USA) er en tidligere amerikansk fodboldspiller, der som midtbanespiller på det amerikanske landshold nåede at spille 112 landskampe. Han havde desuden på klubplan en lang karriere i europæiske ligaer, med ophold i blandt andet skotske Rangers F.C. og engelske Manchester City.

Reyna startede sin seniorkarriere i 1994 hos den tyske Bundesliga-klub Bayer Leverkusen. Her var han på kontrakt i tre sæsoner, hvorefter han i 1997 blev udlejet til ligarivalerne VfL Wolfsburg. Efter halvanden sæson på lejebasis solgte Leverkusen ham i starten af 1999 til den skotske Premier League-klub Rangers F.C.

Opholdet i Rangers blev en stor succes for Reyna, der i Glasgow-klubben var med til at blive skotsk mester i både 1999 og 2000. Begge år blev mesterskaberne fulgt op med sejr i FA Cuppen. I 2001 blev han dog solgt til engelske Sunderland A.F.C., hvor han dog på grund af skader kun spillede 28 kampe i sine to sæsoner hos klubben.

Fra 2003 til 2007 var Reyna på kontrakt i Manchester City, inden han rejste hjem til USA og Red Bull New York. Her spillede han sin sidste sæson inden han stoppede karrieren i 2008.

Reyna nåede gennem karrieren at spille hele 112 kampe og score otte mål for USA's landshold, som han i en årrække desuden var anfører for. Han debuterede for sit land den 15. januar 1994 i en venskabskamp mod Norge, og deltog efterfølgende ved både VM i 1994, VM i 1998, VM i 2002 og VM i 2006. Han var desuden med til to OL-turneringer, 1992 i Barcelona og 1996 i Atlanta.

Skotsk Premier League

Skotsk FA Cup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]