Spring til indhold

Bellarmino

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bellarmino
Personlig information
Født4. oktober 1542 Rediger på Wikidata
Montepulciano, Italien Rediger på Wikidata
Død17. september 1621 (78 år) Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
GravstedSant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio Rediger på Wikidata
FarVincenzo Bellarmini Rediger på Wikidata
MorCinzia Cervini Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversità degli Studi di Padova,
Pontificia Università Gregoriana,
det gamle universitet i Leuven Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, filolog, romerskkatolsk præst (fra 1570), universitetsunderviser, bibliotekar, forfatter, præst, hebraist, katolsk biskop (fra 1602) Rediger på Wikidata
FagområdeAdministration og ledelse af kirken, Modreformationen, teologi, filologi, hebraistik Rediger på Wikidata
Deltog iKonklavet marts 1605,
Konklavet maj 1605,
Konklavet 1621 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverPontificia Università Gregoriana Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLeuven, Rom, Capua, Padova Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Roberto Francesco Romolo Bellarmino
Våbenskjold af Roberto Francesco Romolo Bellarmino

Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.

Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).

Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).

I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]