Spring til indhold

Charles Darwin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles Robert Darwin
SVG-gengivelse fra portrættet af Darwin, som optræder i Arternes oprindelse.
Personlig information
FødtCharles Robert Darwin Rediger på Wikidata
12. februar 1809
Mount House, Shropshire, England
Død19. april 1882 (73 år)
Down House, Kent, England
GravstedWestminster Abbey Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
BopælEngland
ReligionStammede fra en unitarisk familie, konverterede til Church of England, men blev agnostiker efter 1851.
FarRobert Darwin Rediger på Wikidata
MorSusannah Wedgwood Rediger på Wikidata
SøskendeErasmus Alvey Darwin,
Caroline Darwin,
Marianne Darwin,
Susan Elizabeth Darwin,
Emily Catherine Darwin Rediger på Wikidata
ÆgtefælleEmma Darwin (1839-1882) Rediger på Wikidata
BørnFrancis Darwin,
Horace Darwin,
George Darwin,
Leonard Darwin,
Charles Waring Darwin,
Anne Darwin,
William Erasmus Darwin,
Henrietta Darwin,
Elizabeth Darwin,
Mary Eleanor Darwin Rediger på Wikidata
FamilieEmma Darwin (kusine),
Josiah Wedgwood II (onkel, svigerfar),
Robin Darwin (oldesøn),
Ursula Mommens (oldedatter),
Sarah Darwin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Edinburgh
University of Cambridge
Akademisk vejlederAdam Sedgwick
Medlem afRoyal Society (fra 1839),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Zoological Society of London (fra 1839),
Schlesische Gesellschaft für vaterländische Kultur med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende, etolog, naturvidenskabsmand, botaniker, rejseskribent, forfatter, filosof, geolog Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeBiologi
Deltog iHMS Beagles anden rejse Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRoyal Geographical Society Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRoyal Geographical Society
Kendt forArternes oprindelse
Naturlig selektion
Kendte værkerMenneskets afstamning og Parringsvalget, The Expression of the Emotions in Man and Animals, The Zoology of the Voyage of H.M.S. Beagle, On the Tendency of Species to form Varieties; and on the Perpetuation of Varieties and Species by Natural Means of Selection, Arternes Oprindelse med flere Rediger på Wikidata
HovedværkArternes oprindelse
Påvirket afAlexander von Humboldt
John Herschel
Charles Lyell
Har påvirketJoseph Dalton Hooker
Thomas Henry Huxley
George Romanes
Ernst Haeckel
Sir John Lubbock
Nomineringer og priser
UdmærkelserHonorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1871),
Pour le Mérite for videnskab og kunst (1868),
Fellow of the Royal Society,
Fellow of the Royal Geographical Society,
Fellow of the Geological Society med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog. Han er bedst kendt for sine bidrag til evolutionsteorien.[1][2] Teorien er en hypotese om, at alle arter af liv nedstammer fra fælles forfædre.[3] I en fælles publikation med Alfred Russel Wallace introducerede han sin videnskabelige teori: at denne evolution var resultat af en proces, som han kaldte naturlig selektion, hvor kampen for overlevelse har en lignende effekt som den, der ses ved kunstig udvælgelse inden for selektiv avl.[4] Han var far til George og Francis Darwin.

Darwin udgav sin teori om evolution i sin bog fra 1859, Arternes Oprindelse, hvori han også overvandt de tidligere videnskabelige afvisninger af, at arterne skulle kunne ændre sig.[5][6] I 1870'erne havde det videnskabelige samfund og meget af den brede offentlighed accepteret evolution som en kendsgerning. Men mange begunstigede konkurrerende forklaringer, og det var først ved fremkomsten af den moderne evolutionære syntese fra 1930'erne til 1950'erne, at en bred konsensus skabtes om naturlig udvælgelse som den grundlæggende mekanisme for evolution.[7][8] I ændret form har Darwins videnskabelige opdagelse været den samlende teori i videnskabens forklaring på livets mangfoldighed.[9][10] Mikroskopi, indsigt i mutationer som almindelig kilde til svækkelse af individer og andre nutidige videnskabelige indsigter har igen rejst debat om Darwins teorier.[kilde mangler]

Liv og arbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Barndom og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Den syvårige Charles Darwin i 1816, malet af Ellen Sharples.

Charles Robert Darwin blev født i Shrewsbury i Shropshire i England den 12. februar 1809 i familiens hjem, The Mount,[11] Han var det 5. af seks børn af den rige læge og finansmand Robert Darwin og Susannah Darwin (født Wedgwood). Han var barnebarn af Erasmus Darwin og af Josiah Wedgwood. Den otteårige Charles havde allerede smag for naturhistorie og indsamling af naturmaterialer, da han i 1817 blev indmeldt i dagskolen, hvis leder var præst. I juli samme år døde hans mor. Fra september 1818 begyndte han som kostskoleelev i den nærliggende anglikanske Shrewsbury School, hvor hans ældre bror Erasmus også gik.[12]

Darwin var i sommeren 1825 i lære som læge og hjalp sin far med at behandle de fattige i Shropshire, før han i oktober 1825 begyndte på University of Edinburgh Medical School sammen med sin bror Erasmus . Han fandt forelæsningerne kedelige og kirurgi foruroligende, hvilket fik ham til at forsømme studiet. Han lærte taksidermi af John Edmonstone, en frigivet sort slave som havde ledsaget Charles Waterton i den sydamerikanske regnskov, og sad ofte med denne "meget elskværdige og intelligente mand".[13]

På Darwins andet år på universitetet meldte han sig ind i Plinian Society, en studiegruppe om naturhistorie, hvis debatter gik i retning af yderliggående materialisme. Han assisterede Robert Edmond Grants undersøgelser af marine hvirvelløse dyrs anatomi og livscyklus i Firth of Forth, og den 27. marts 1827 præsenterede han sine egne opdagelser ved Plinian Society om, at sorte sporer fundet i østersskaller var æg fra en igle. En dag omtalte Grant rosende Lamarcks evolutionære ideer. Darwin var forundret, men havde nyligt læst sin bedstefar Erasmus' lignende ideer og var indifferent.[14] Darwin kedede sig temmelig meget ved Robert Jamesons kursus i naturhistorie, som dækkede geologi og debatten mellem neptunisme og plutonisme. Han lærte klassificering af planter og assisterede med arbejdet med samlingen på University Museum – et af de største museer i Europa på den tid.[15]

Hans forsømmelse af de medicinske studier irriterede hans far, som snedigt sendte ham til Christ's College i Cambridge for at han kunne få en Bachelor of Arts-grad som første trin på vejen mod at blive anglikansk præst. Da Darwin var underkvalificeret til Tripos, deltog han i kurserne på almindeligt niveau i januar 1828.[16] Han foretrak ridning og skydning for at studere. Hans fætter William Darwin Fox introducerede ham til den populære billeindsamling, som Darwin ivrigt dyrkede. Det førte til publicering af nogle af hans fund i Stevens' Illustrations of British entomology. Han blev nær ven og tilhænger af botanikprofessoren John Stevens Henslow og mødte her andre naturalister, som så videnskabeligt arbejde som religiøs naturlig teologi, og blev kendt blandt disse universitetslærere som "manden der går med Henslow". Da hans egne eksaminer nærmede sig, fokuserede Darwin på sine studier og blev begejstret for sproget og logikken i William Paleys Evidences of Christianity.[17] Ved sin sidste eksamen i januar 1831 blev Darwin nummer 10 af 178 bachelorkandidater.[18]

Darwin blev på Cambridge til juni. Han studerede Paleys Natural Theology, som opstillede et argument for guddommelig design i naturen, der forklarede adaptation som gud, der handler gennem naturlovene.[19] Han læste John Herschels nye bog, som beskrev det højeste formål med naturfilosofi som forståelse for sådanne love gennem induktivt ræsonnement baseret på observation, og Alexander von Humboldts Personal Narrative (Personlige Beretning) af videnskabelige rejser. Inspireret med "en brændende ildhu" for at bidrage planlagde Darwin et besøg på Tenerife med nogle studiekammerater efter færdiggørelsen af uddannelsen for at studere naturhistorie i troperne. Som forberedelse deltog han i Adam Sedgwicks geologikursus og tog med ham i fjorten dage om sommeren for at kortlægge strata i Wales.[20] Efter en uge med studiekammerater ved Barmouth vendte han hjem for at finde et brev fra Henslow, der havde anbefalet Darwin som en passende gentleman og biolog til en ekspedition, der skulle kortlægge den sydamerikanske kystlinje. Kaptajn Robert FitzRoy ønskede en følgesvend ikke blot en indsamler på HMS Beagle, der skulle afsejle fire uger senere.[21] Darwins far protesterede mod den planlagte toårige rejse, idet han betragtede rejsen som spild af tid, men blev overbevist af sin svoger, Josiah Wedgwood, til at indvillige i sønnens deltagelse.[22]

Ekspeditionen med HMS Beagle

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Anden rejse med HMS Beagle
Route from Plymouth, England, south to Cape Verde then southwest across the Atlantic to Bahia, Brazil, south to Rio de Janeiro, Montevideo, the Falkland Islands, round the tip of South America then north to Valparaiso and Callao. Northwest to the Galapagos Islands before sailing west across the Pacific to New Zealand, Sydney, Hobart in Tasmania, and King George's Sound in Western Australia. Northwest to the Keeling Islands, southwest to Mauritius and Cape Town, then northwest to Bahia and northeast back to Plymouth.
Rejsen med HMS Beagle

Rejsen begyndte den 27. december 1831 og varede næsten fem år og, som FitzRoy havde tilsigtet, brugte Darwin det meste af tiden på land, hvor han undersøgte geologien og foretog naturhistoriske indsamlinger, mens Beagle besigtigede og kortlagde kysterne.[23][24] Han tog grundige notater af sine observationer og teoretiske spekulationer, og under rejsen blev hans eksemplarer med mellemrum sendt til Cambridge sammen med breve med en kopi af hans dagbog til hans familie.[25] Han havde nogen ekspertise i geologi, billeindsamling og dissekering af marine hvirvelløse dyr, men i alle andre felter var han novice og indsamlede kyndigt eksemplarer til ekspertgennemgang.[26] På trods af, at han led stærkt af søsyge, skrev han rige noter, mens han var ombord på skibet. De fleste af hans notater om zoologi er om marine hvirvelløse dyr, fra plankton indsamlet i en rolig periode.[24][27]

På deres første stop i land ved St. Jago fandt Darwin, at et hvidt bånd højt oppe i de vulkanske klipper indeholdt strandskaller. FitzRoy havde givet ham første bind af Charles Lyells Principles of Geology, som opstillede Aktualitetsprincippet for land, der langsomt rejser eller sænker sig over enorme tidsperioder,[II] og Darwin så tingene på Lyells måde, mens han teoretiserede og tænkte på at skrive en bog om geologi.[28] I Brasilien blev Darwin begejstret for den tropiske skov,[29] men afskyede synet af slaveri.[30]

På den videre sejlads mod Patagonien ankrede Beagle op ved Bahía Blanca, hvor Darwin gjorde et afgørende fund af fossile knogler fra kæmpestore uddøde pattedyr sammen med nutidige strandskaller i klipperne nær Punta Alta. Det indikerede nyere uddøen uden tegn på ændringer i klimaet eller katastrofer. Han identificerede det næsten ukendte pattedyr Megatherium på en tand. Fundet af et benet panser samme sted medførte, at Darwin først opfattede fundet som en kæmpe udgave af lokale bæltedyr. Fundene vakte stor interesse, da de nåede England.[31][32] På ture med gauchoer i det indre for at udforske geologien og indsamle flere fossiler fik han social, politisk og antropologisk indblik i både de oprindelige og koloniale folk i tiden for revolution og lærte, at to typer nanduer var blevet adskilt men overlappede territorielt.[33][34] Længere mod syd så han trappeformede sletter af ral og strandskaller som hævede strandlinjer, der viste en række af forhøjninger. Han læste Lyells andet bind og accepterede dets syn på "centrer for skabelse" af arter, men hans opdagelser og teoretiseringer udfordrede Lyells ideer om jævn kontinuitet og om arters uddøen.[35][36]

On a sea inlet surrounded by steep hills, with high snow covered mountains in the distance, someone standing in an open canoe waves at a square-rigged sailing ship, seen from the front
Mens HMS Beagle besigtigede de sydamerikanske kyster, teoretiserede Darwin om geologi og store pattedyrs uddøen.

Tre fuegianere om bord, som var blevet tilfangetaget under den første rejse med Beagle og havde tilbragt et år i England, blev ført tilbage til Tierra del Fuego som missionærer. Darwin syntes, de var venlige og civiliserede, men alligevel virkede deres slægtninge som "usle, fornedrede vilde", så forskellige som vilde sammenlignet med tamme dyr.[37] For Darwin viste forskellen kulturelle fordele, ikke racemæssig underlegenhed. Ulig sine videnskabelige venner tænkte han nu, at der ikke var en uforenelig forskel mellem mennesker og dyr.[38] Et år efter blev missionen nedlagt. Fuegianeren, som de havde navngivet Jemmy Button, boede som de andre indfødte, havde en kone og havde intet ønske om at vende tilbage til England.[39]

Darwin oplevede et jordskælv i Chile og så tegn på, at landet lige var blevet hævet, inklusiv muslingelag, der var strandet over højvande. Højt oppe i Andesbjergene så han strandskaller, og adskillige fossile træer, der havde vokset på sandstrande. Han teoretiserede, at i takt med at landet hævede sig, sænkede øerne sig, og koralrev omkring den voksede, hvormed de dannede atoller.[40][41]

På de geologisk set nye Galápagosøer så Darwin efter beviser, der knyttede dyrelivet sammen med et ældre "center for skabelse" og fandt spottedrosler beslægtet med dem i Chile og forskellige fra ø til ø. Han hørte, at små variationer i udformningen af landskildpadders skjolde, viste hvilken ø, de kom fra, men havde ikke held til at indsamle dem, selv efter at have spist skildpadder, som var taget med ombord.[42][43] I Australien forekom pungdyrene rottekænguruen og næbdyret så usædvanlige, at Darwin spekulerede over, det nærmest var som om to forskellige skabere havde været i gang.[44] Han syntes aboriginerne var "godhjertede og behagelige" og bemærkede deres forsvinden ved europæisk bosættelse.[45]

Beagle undersøgte, hvordan Cocosøernes atollerne var blevet dannet, og undersøgelsen understøttede Darwins teoretiseringer.[41] FitzRoy begyndte at skrive den officielle "Beretning" fra Beagle-rejsen og efter at have læst Darwins dagbog, foreslog han at indlemme den i opgørelsen.[46] Darwins Dagbog blev med tiden omskrevet som et enkeltstående tredje bind om naturhistorie.[47]

I Cape Town mødte Darwin og FitzRoy John Herschel, som for nylig havde skrevet til Lyell og rost hans aktualitetsprincip som åben dristig spekulation om "det mysterium af mysterier, erstatningen af uddøde arter med andre" som "en naturlig i modsætning til en mirakuløs proces".[48] Da han organiserede sine noter, mens skibet sejlede hjemad, skrev Darwin, at hvis hans voksende mistanke om spottedroslerne, skildpadderne og falklandsulvene var korrekte, "underminerer sådanne fakta stabiliteten af arter", hvorefter han varsomt tilføjede et "ville", for at gøre sætningen indikativ.[49] Han skrev senere, at sådanne fakta "forekom mig at kaste noget lys på arternes oprindelse".[50]

Færden med Beagle

[redigér | rediger kildetekst]

Som ung påmønstrede han 90 fods (ca. 27 meter) briggen HMS Beagle og sejlede jorden rundt 1831-1836. Han kom med på rejsen i stedet for sin biologilærer. På rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter og deres geografiske fordeling. Sammen med dem og oplysninger fra opdrættere af husdyr i mange lande nåede han den konklusion, at arterne havde udviklet sig fra en fælles forfader. Det førte til hypotesen om naturlig selektion, og at den naturlige udvælgelse gjorde, at det altid var den bedst egnede, der overlevede.

Evolutionsteorien

[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. november 1859 udgav han bogen The Origin of Species by Means of Natural Selection (dansk oversættelse ved J.P. Jacobsen, Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen, 1872; populært kaldet Arternes Oprindelse). Bogen revolutionerede udviklingsteorien og medførte en hidsig debat også uden for fagfolkenes kreds, idet der var uvilje mod at forkaste skabelsesberetningen i Bibelen, mens andre (deriblandt Karl Marx) var begejstrede for teorien. I øvrigt var Darwin ikke den første til at tænke i de baner; den norske filosof Niels Treschow havde 50 år før Darwin fremmet en hypotese om menneskets biologiske afstamning fra en dyreart.[51] På trods af forskningens fremskridt er Darwins bog stadig læseværdig, også takket være forfatterens klare fremstilling.

Charles Darwins opdagelser gav anledning til radikale måder at tyde tilværelsen på, som hurtigt fik betegnelsen "darwinisme". Siden 1930'erne har darwinismen reelt været opdelt i to forskellige retninger, socialdarwinisme og neodarwinisme.

  • Socialdarwinismen var en filosofisk retning formuleret af Herbert Spencer i 1860, der søgte at forklare samfundsudviklingen ved hjælp af Darwins biologiske evolutionsteori, og som skulle blive til stor inspiration for eugenik i USA og andre lande op til 2. verdenskrig, herunder Nazityskland og det fascistiske Italien. Socialdarwinismen har ikke noget med Darwin at gøre, og selv skrev han:
"Hos de vilde bukker de svage i krop eller sind snart under, og de, der overlever, vil almindeligvis være ved godt helbred. Vi civiliserede mennesker gør på den anden side vort yderste for at kontrollere svindprocessen: vi bygger asyler for de tilbagestående, de lemlæstede og de syge; vi indfører fattiglove; og vore medicinere gør deres yderste for at redde den enkeltes liv. Der er grund til at tro, at vaccination har reddet tusinder, der som følge af svækket helbred tidligere ville være bukket under for kopper. Dermed formerer de svage medlemmer af civiliserede samfund sig. Ingen involveret i opdræt af husdyr vil tvivle på, at dette vil være yderst skadelig for menneskeracen. Det er overraskende, hvor hurtigt manglende omsorg eller forkert pleje fører til svækkelse af en husdyrart, men bortset fra eksemplet med mennesket selv, er der næppe nogen så uvidende, at de lader sine dårligste dyr formere sig." (The Descent of Man, 1871; bind 1, s. 168)[52]
  • Neodarwinismen er resultatet af den moderne empiriske, videnskabelige måde at udforske evolutionsteorien på. I 1868 udkom en fortsættelsen til Arternes Oprindelse, The Variation of Animals and Plants under Domestication. Den er blandt biologer lige så kendt og berømt som Arternes Oprindelse. En amerikansk baptistavis, The Watchman Examiner, skrev i 1915, at Darwin var vendt tilbage til kristendommen på sit dødsleje (Lady Hope story). Hans børn benægtede det; hans sidste ord til Emma var: "Husk, hvilken god kone, du har været".

Den bedst tilpassede er den, der overlever

[redigér | rediger kildetekst]

Darwin er fejlagtigt tilskrevet udtrykket The survival of the fittest, der ovenikøbet er forkert oversat til "Den stærkeste overlever". Korrekt oversættelse er "Den bedst tilpassede overlever." Evolution drejer sig jo netop om artens såvel som individets tilpasning til omgivelserne. Udsagnet er ikke Darwins; derimod talte han om struggle for existence (= kamp for at eksistere, kampen for overlevelse), som er noget helt andet.[53]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]
  • The descent of man, and selection in relation to sex; London 1871 (bind 1).
  • The descent of man, and selection in relation to sex; London 1871 (bind 2).
  • Charles Darwin (1909), Arternes Oprindelse, GyldendalWikidata Q106765273
  1. ^ Oxford Dictionary of National Biography: Charles Darwin, hentet 26. juni 2014 (engelsk)
  2. ^ Oxford Dictionary of National Biography: Darwin, Charles Robert (fulde biografi), hentet 26. juni 2014 (engelsk)
  3. ^ Coyne, Jerry A. (2009): Why Evolution is True. Viking. pp. 8–11. ISBN 978-0-670-02053-9
  4. ^ Larson, Edward J. (2004). Evolution: The Remarkable History of a Scientific Theory. Modern Library. ISBN 0-679-64288-9. pp. 79–111
  5. ^ Coyne, Jerry A. (2009): Why Evolution is True. Viking. p. 17. ISBN 978-0-670-02053-9 (engelsk) "I Arternes Oprindelse fremsatte Darwin en alternativ hypotese for udvikling, diversificering og design af livet. Bogen fremlægger bevis, der ikke kun understøtter evolutionsterien, men også tilbageviser kreationisme. På Darwins tid var beviserne for teorierne overbevisende, men ikke helt afgørende."
  6. ^ Glass, Bentley (1959): Forerunners of Darwin. Baltimore, Johns Hopkins University Press. p. iv. ISBN 0-8018-0222-9. "Darwins løsning er en storslået syntese af bevismateriale ... en syntese ... overbevisende i ærlighed og alsidighed"
  7. ^ Darwin, Charles (2006). "Journal". I van Wyhe, John (red.). Darwin's personal 'Journal' (1809–1881). Darwin Online. CUL-DAR158.1–76. Hentet 26. juni 2014. (engelsk)
  8. ^ Bowler, Peter J. (2003). Evolution: The History of an Idea (3rd udgave). University of California Press. ISBN 0-520-23693-9., s. 178–179, 338, 347, (engelsk)
  9. ^ Dobzhansky, Theodosius (marts 1973). "Nothing in Biology Makes Sense Except in the Light of Evolution". The American Biology Teacher. 35 (3): 125-129. doi:10.2307/4444260. ISSN 0002-7685. Hentet 26. juni 2014. (engelsk)
  10. ^ Darwinforskeren Joseph Carroll fra University of Missouri-St Louis skriver i introduktionen til et moderne genoptryk af Darwins værk at Arternes oprindelse har særlige krav på vores opmærksomhed. Det er et af de to eller tre mest betydningsfulde værker, der fundamentalt og permanent ændrede vores syn på verden ... "Darwin argumenterede med ualmindeligt streng konsistens, men var samtidigt veltalende, fantasifuldt, stemningsfuld og retorisk overbevisende." Carroll, Joseph, ed. (2003). On the origin of species by means of natural selection. Peterborough, Ontario: Broadview. p. 15. ISBN 1-55111-337-6.
  11. ^ John H. Wahlert (2001-06-11). "The Mount House, Shrewsbury, England (Charles Darwin)". Darwin and Darwinism (engelsk). Baruch College. Hentet 2008-11-26.
  12. ^ Desmond & Moore 1991, s. 12–15
    Darwin 1958, s. 21–25
  13. ^ Darwin 1958, s. 47–51
  14. ^ Browne 1995, s. 72–88
  15. ^ Desmond & Moore 1991, s. 42–43
  16. ^ Browne 1995, s. 47–48, 89–91
  17. ^ Darwin 1958, s. 57–67
  18. ^ Browne 1995, s. 97
  19. ^ von Sydow 2005, s. 5–7
  20. ^ Darwin 1958, s. 67–68
    Browne 1995, s. 128–129, 133–141
  21. ^ "Darwin Correspondence Project – Letter 105 – Henslow, J. S. to Darwin, C. R., 24 Aug 1831". Hentet 29. december 2008.
  22. ^ Desmond & Moore 1991, s. 94–97
  23. ^ van Wyhe 2008
  24. ^ a b Keynes 2000, s. ix–xi
  25. ^ van Wyhe 2008b, s. 18–21
  26. ^ Gordon Chancellor; Randal Keynes (oktober 2006). "Darwin's field notes on the Galapagos: 'A little world within itself'". Darwin Online. Hentet 16. september 2009.
  27. ^ Keynes 2001, s. 21–22
  28. ^ Browne 1995, s. 183–190
  29. ^ Keynes 2001, s. 41–42
  30. ^ Darwin 1958, s. 73–74
  31. ^ Browne 1995, s. 223–235
    Darwin 1835, s. 7
    Desmond & Moore 1991, s. 210
  32. ^ Keynes 2001, s. 206–209
  33. ^ Desmond & Moore 1991, s. 189–192, 198
  34. ^ Eldredge 2006
  35. ^ Desmond & Moore 1991, s. 131, 159
    Herbert 1991, s. 174–179
  36. ^ "Darwin Online: 'Hurrah Chiloe': an introduction to the Port Desire Notebook". Hentet 2008-10-24.
  37. ^ Darwin 1845, s. 205–208
  38. ^ Browne 1995, s. 244–250
  39. ^ Keynes 2001, s. 226–227
  40. ^ Desmond & Moore 1991, s. 160–168, 182
    Darwin 1887, s. 260
  41. ^ a b Darwin 1958, p 98–99
  42. ^ Keynes 2001, s. 356–357
  43. ^ Sulloway 1982, s. 19
  44. ^ "Darwin Online: Coccatoos & Crows: An introduction to the Sydney Notebook". Hentet 2009-01-02.
  45. ^ Keynes 2001, s. 398–399.
  46. ^ "Darwin Correspondence Project – Letter 301 – Darwin, C.R. to Darwin, C.S., 29 Apr 1836".
  47. ^ Browne 1995, s. 336
  48. ^ van Wyhe 2007, s. 197
  49. ^ Keynes 2000, s. xix–xx
    Eldredge 2006
  50. ^ Darwin 1859, p. 1
  51. ^ Nils Johan Rønniksen: "Vor store filosof og statsmand", Dagsavisen, 11. april 2016
  52. ^ original tekst: With savages, the weak in body or mind are soon eliminated; and those that survive commonly exhibit a vigorous state of health. We civilised men, on the other hand, do our utmost to check the process of elimination; we build asylums for the imbecile, the maimed, and the sick; we institute poor-laws; and our medical men exert their utmost skill to save the life of every one to the last moment. There is reason to believe that vaccination has preserved thousands, who from a weak constitution would formerly have succumbed to small-pox. Thus the weak members of civilised societies propagate their kind. No one who has attended to the breeding of domestic animals will doubt that this must be highly injurious to the race of man. It is surprising how soon a want of care, or care wrongly directed, leads to the degeneration of a domestic race; but excepting in the case of man himself, hardly any one is so ignorant as to allow his worst animals to breed.
  53. ^ Professor Dag O. Hessen, UiO: "Lærdom for livet", Dagbladet 31. januar 2009

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]