Energistyrelsen

I Danmark tager vi for givet, at lyset tænder, når vi trykker på stikkontakten 💡 Sådan er det desværre ikke alle steder. Et af de lande, der har haft store udfordringer med at kunne levere den strøm, der efterspørges, er Sydafrika, som Energistyrelsen samarbejder om grøn energiomstilling med. Morten Holm van Donk er vores udsendte energirådgiver i landet, og som bosiddende i Sydafrika har han også oplevet de planlagte strømafbrud - såkaldte ”brownouts” - på daglig basis. ”I dag er vi kommet langt i forhold til de timelange strømafbrydelser, vi oplevede før i tiden. De plejede at resultere i lange bilkøer, fordi lyskrydsene var sorte. Butikkerne lukkede før tid, fordi intet fungerede. Derhjemme foregik madlavningen i mørke eller udenfor på grillen,” fortæller Morten, som blandt andet deler danske erfaringer med, hvordan man får mere sol og vind ind i strømforsyningen, uden at den bliver ustabil. Og lige præcis den vedvarende energi har været en af grundene til, at Sydafrika i dag oplever færre strømafbrud ☀️ ”Den mere stabile strømforsyning er kommet ad flere veje. Sydafrikanerne begyndte blandt andet selv at opsætte solceller til eget forbrug, og dermed faldt efterspørgslen på strøm tilstrækkeligt til, at el-systemet ikke længere var så overbelastet,” siger Morten. Og det er ikke ligegyldigt for sydafrikanerne, hvordan landet får omstillet til grøn energi. Der er stort fokus på, at omstillingen skal være retfærdig og stemme overens med socioøkonomiske hensyn. Derfor har man i en årrække været i gang med en markedsliberalisering, og den udvikling er nu ved at ramme det sydafrikanske el-marked. Regeringen har netop lanceret en ny Afrika-strategi, som lægger op til at styrke dansk-afrikanske partnerskaber og samhandel. Danske leverandører af energiteknologi vil i stigende grad kunne byde ind på et voksende marked for grønne løsninger i forlængelse af, at der skabes gode vilkår for grønne løsninger 🌍 I Afrika samarbejder vi – foruden Sydafrika – også med Egypten, Etiopien og Kenya samt de lande, som er en del af ” Accelerated Partnership for Renewables in Africa”.

Kan du se, hvad Sigurd holder her? 🔎 Det er et stykke kul. Og snart findes kul af netop den type, som blandt andet bruges på kulkraftværker til produktion af strøm og varme, måske kun på et museum i Danmark. Da produktionen af varme og strøm fra kulkraft var på sit højeste, udgjorde produktion fra kulkraftværker 97 procent af den strøm, der kom ud af stikkontakterne i de danske hjem 🔌 I 2023 udgjorde kulkraft kun 7 procent af den strøm, der blev brugt i Danmark. Det fald har ændret Sigurd Lauge Pedersens arbejdsopgaver. Han har nemlig blandt andet været med til at åbne og lukke en lang række kulkraftværker i løbet af sine 37 år i Energistyrelsen. ”Man kan sige, at mit arbejdsliv i den grad har fulgt den grønne omstilling af samfundet, hvor kul først erstattede olie i energiproduktionen, som siden i høj grad er blevet erstattet af gas, biomasse og vedvarende energikilder som vindmøller og solceller,” siger Sigurd Lauge Pedersen, der fortsat arbejder med energimodeller og elforsyningssikkerhed i Energistyrelsens elenhed. 📉 Alene i første halvår af 2024 faldt forbruget af kul og koks mere end 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser tal fra Energistyrelsens energistatistik, der netop er udkommet med statistik over dansk energiproduktion og -forbrug i årets første seks måneder. ⚡ I dag produceres mere end 80 procent af strømmen i Danmark i stedet ved hjælp af vedvarende energikilder. ❌ Forventningen er, at kulkraft vil være helt udfaset af dansk energiproduktion i 2028. Læs hele Energistyrelsens energistatistik for første halvdel af 2024 her: https://lnkd.in/dTYjCEkx 

En god nyhed at gå på sommerferie på 🌞 Brændselsforbruget til strøm og fjernvarme faldt sidste år med 10 procent i forhold til året forinden.  Særligt kulforbruget har taget et dyk. Det var 39 procent lavere i 2023 end i 2022. Samtidig er andelen af strøm, der produceres gennem solceller, vindmøller og andre brændselsfrie kilder steget fra 60 procent i 2022 til 68 procent i 2023 ⚡️ For fjernvarme er det især produktionen fra varmepumper og elkedler, der er steget. I alt er mængden af fjernvarme produceret fra brændselsfrie energikilder steget fra 11 procent i 2022 til 14 procent sidste år. Læs hele nyheden her: https://lnkd.in/dFauKEVD

I Energistyrelsen har vi ”Ingeborg-analysen" 💁 Opkaldt efter vores medarbejder Ingeborg Ørbech Eller det kalder de den i hvert fald i Energistyrelsens center ’Systemanalyse & Innovation’, som hvert år udgiver analysen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen Det er nemlig Ingeborg, der gennemgår samtlige virksomheders årsrapporter for at vurdere, i hvilket omfang de 100 største ikke-finansielle og de ti største finansielle danske virksomheder rapporterer deres klimaaftryk og klimamålsætninger 🌱 Og lige netop den vurdering er ikke blevet mindre relevant. Hvor det tidligere har været frivilligt at rapportere om virksomhedens klimaaftryk, er det fra regnskabssåret 2024 blevet et krav for mange europæiske virksomheder på grund af et nyt EU-direktiv.   ✔️ Heldigvis viser den seneste analyse af regnskabsåret 2022, at flere er godt på vej til at kunne opfylde det nye EU-direktivs krav indenfor klimarapportering: 👉🏻 25 procent af de 110 største virksomheder rapporterer nu udledninger på både det, der hedder scope 1, 2 og scope 3. Det er en markant stigning sammenlignet med året forinden, hvor tallet var 14 procent ⬆️ Hvor scope 1 er udledninger direkte relateret til virksomhedens egne aktiviteter, for eksempel fra egne køretøjer, anlæg og lignende, er scope 2 indirekte udledninger fra el og fjernvarme, som virksomheden forbruger. Scope 3 er når virksomheder rapporterer på kilder i hele værdikæden, for eksempel fra underleverandørers udledninger ☁️ 👉🏻 Omkring 7 ud af 10 af de 100 største ikke-finansielle og de ti største finansielle virksomheder har desuden sat reduktionsmål i deres seneste årsrapport. ”Det er positivt at se, at virksomhederne er kommet længere med deres klimaarbejde. De store virksomheders klimaarbejde vil helt automatisk lave ringe i vandet, da de vil kræve at deres leverandører også rapporterer om udledninger, så det kan indgå i de store virksomheders afrapportering,” forklarer Ingeborg Ørbech. Læs mere om rapporten her: https://lnkd.in/etiUpAuS

Kan du se de tre prikker på Danmarkskortet, som Jesper holder? 🔍 Det er ikke tre helt tilfældige prikker, men derimod prikker, som markerer områderne for Danmarkshistoriens første tilladelser til at efterforske CO2-lagring på land 👏🏼 Det drejer sig om Gassum, Havnsø og Rødby, hvor henholdsvis Wintershall Dea og INEOS, Equinor og Ørsted samt CarbonCuts har fået tilladelse til at undersøge områderne yderligere med henblik på at lagre CO2 i undergrunden. ”Det er stort at få lov til at være med til, at givet Danmarkshistoriens første efterforskningstilladelser til CO2-lagring på land, og særligt fordi det er et vigtigt skridt mod at opnå CO2-neutralitet i Danmark,” siger Jesper Brandrup fra Energistyrelsens CCS-kontor. Energistyrelsen har modtaget ni ansøgninger fra i alt ti selskaber om tilladelse til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden under det danske fastland på de i alt fem lokaliteter, der på baggrund af undersøgelser fra GEUS er vurderet særligt velegnede til lagring af CO2. ”Vores dygtige geologer har gennemgået alle projekter grundigt, for at sikre, at de er realistiske og forsvarlige at gennemføre – blandt andet i forhold til indsamling af de nødvendige data og afdækning af risici. Ligesom vi også har vurderet alle selskaber på, hvorvidt de har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre projekterne,” forklarer Jesper Brandrup. ”Det er en gigantisk fornøjelse at se med fra første række, når vi bliver klogere på vores undergrund, og hvilket potentiale den har til at bekæmpe klimaforandringer” fortsætter han. Hvis nærmere undersøgelser viser, at undergrunden som ventet er velegnet til sikker lagring af CO2, kan rettighedshaverne senere søge om tilladelse til at påbegynde lagring. Den 27. juni holder Energistyrelsen et online informationsmøde for borgere i de områder, hvor der er givet tilladelse til efterforskning. Læs hele vores pressemeddelelse her: https://lnkd.in/dtn2fhSC

Kan grøn omstilling være en god forretning? Ja. Det har vi erfaret i Danmark, og det samme kan de i Vietnam 🇩🇰 🇻🇳. Det er nemlig billigere for Vietnam at udbygge med sol- og vindenergi frem for fossile energikilder ⛅. Men det kræver, at Vietnams CO2-udledning topper i 2030, ellers bliver omstillingen unødigt dyr. Det viser en ny analyse fra Energistyrelsen og det vietnamesiske ministerie for handel og industri. Og en omstilling af det vietnamesiske energisystem er nødvendig. Vietnam er blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og den økonomiske vækst medfører et stigende energibehov. For at undgå at det fører til en øget CO2-udledning og luftforurening, er der brug for at omstille det vietnamesisk energisystem væk fra fossil energi 🏭🔋. I dag lancerer vi analysen ’Viet Nam Energy Outlook - Pathways to Net-Zero’, som illustrerer, hvordan Vietnam på den mest omkostningseffektive måde kan indfri sit mål om klimaneutralitet i 2050 👩🏫💡. Vietnam har et enormt potentiale for sol- og vindenergi og ved at dele do’s og don’ts fra Danmarks grønne omstilling, kan vi mangedoble effekten af vores erfaringer hjemmefra og bidrage til globale CO2-reduktioner. 👉 For eksempel er der behov for, at Vietnam udbygger med yderligere 56 gigawatt vedvarende energi, hvis de skal sikre, at de når målet om klimaneutralitet i 2050. Til sammenligning havde vi i begyndelsen af 2024 installeret cirka 11 gigawatt sol- og vindenergi i Danmark. Analysen er et nøgleprodukt i Danmarks energisamarbejde med Vietnam, og lanceringen foregik tidligere i dag i Hanoi med deltagelse af medarbejdere fra Energistyrelsen, den danske ambassade i Vietnam samt vietnamesiske myndigheder og medier 🎥. Embassy of Denmark in Vietnam

Tag gummistøvlerne på og gå fremtiden i møde! Det var én af konklusionerne, da statens rejsehold for vedvarende energi (VE-rejseholdet) spurgte:     💬 Hvordan ser den gode inddragelsesproces ud for opstilling af solceller og vindmøller på land? VE-rejseholdet samlede i sidste uge over 200 deltagere på tværs af kommuner, branche, institutioner og lokalsamfund til konference om lokal inddragelse og opbakning til vedvarende energi i det åbne land 🌻 Et tema på konferencen var, at der er mange følelser investeret i projekter fra lokal side, og at myndigheder og øvrige aktører skal tage disse følelser (for eksempel bekymringer) alvorligt. En supplerende pointe var, at en måde at skabe god dialog mellem parter i inddragelsesprocessen er såkaldte ’gummistøvlemøder’, hvor man mødes i landskabet/projektområdet frem for i forsamlingshuset eller sportshallen. Dynamikken på en sådan gåtur er et bedre udgangspunkt for en ligeværdig og god snak, blandt andet fordi det kan give anledning til, at de lokale perspektiver på området har bedre forudsætninger for at komme til deres ret. Men hvordan planlægger man et godt gummistøvlemøde, og hvordan inkorporeres de lokale perspektiver i det enkelte projekt? Det vil VE-rejseholdet tage op, når de til efteråret følger op på konferencen med to workshops om inddragelse og lokal forankring for landets kommuner 🤝 Konferencen bød dertil på spændende oplæg om nyeste viden og erfaringer på området. Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw deltog også i konferencen, hvor han i samtale med Plan- og Landdistriktsstyrelsens direktør, Christian Vind, og vicedirektør for Miljøstyrelsen, Katrine Nissen, formidlede statslige perspektiver på både ambitioner, opgaver og muligheder på tværs af den grønne dagsorden. Michael Eriksen fra Visuel retning forevigede dagen med et fint visuelt referat med fremhævelse af centrale pointer – fx værdien ved gummistøvlemøder og nye metoder til tidlig inddragelse.

Hvordan kan vi beskytte Danmarks energisektor mod cybertrusler? 🛡 Her er vores kollega Jesper på vej ind for at drøfte cybersikkerhed i energisektoren. Han er kontorchef i vores beredskabsenhed og skal tilbringe de næste timer sammen med kolleger og eksperter fra energibranchen, der – ligesom Jesper – ved en masse om kritisk infrastruktur, og hvordan vi bedst kan styrke cyber- og informationssikkerheden i den danske energisektor. Det er særligt relevant lige nu, hvor trusselsniveauet mod energisektoren er højt i forhold til cyberangreb og spionage. ”Det er vigtigt med et tæt samarbejde i energisektoren, så vi kan ruste os til potentielle udfordringer og sikre et ambitiøst beredskabsniveau. Energisektoren står over for en omfattende transformation, drevet af både den grønne omstilling og den stigende digitalisering. Det er ændringer, der bringer nye muligheder, men også nye sårbarheder over for hybride trusler”, understreger Jesper. 👉🏻 Energistyrelsen har netop anbefalet, at sektorberedskabsniveauet for el- og gassektorerne hæves fra grøn (lav trussel) til gul (middel trussel), da risikoen for fysisk sabotage vurderes øget. 👉🏻 Lov om styrket beredskab i energisektoren er nu sendt i høring. Loven skal styrke energisektorens modstandsdygtighed og beredskab. Mere end dobbelt så mange virksomheder som i dag ventes omfattet af beredskabskrav og fast tilsyn. 👉🏻 Den nationale it-sikkerhedsmyndighed, Center for Cybersikkerhed, har for nylig hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra lav til middel. Det sker, fordi Rusland sandsynligvis er blevet mere villig til at anvende hybride metoder, herunder destruktive cyberangreb mod europæiske NATO-lande. Der er således en mulighed for, at organisationer i Danmark kan blive udsat for den type angreb. Energistyrelsen mødes løbende med branchen, og vi ser frem til samarbejdet, for vi ved, at det har stor værdi at dele indsigt på tværs, når vi skal beskytte Danmarks energisektor mod cyberangreb🤝

Der er god grund til, at Henrik Holm Friis smiler så stort. Han har nemlig været med til at give tilsagn om støtte for i alt 207 millioner kroner til 30 innovative energiprojekter. Henrik er en del af EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, der hvert år deler penge ud til virksomheder, som arbejder med at udvikle nye grønne energiteknologier 💡 Programmet har gennem årene: 🌱 igangsat over 1.200 innovative projekter 🌱 uddelt mere end 6,2 milliarder kroner Nu skyder EUDP igen en række projekter i gang – med en samlet støtte på 207 millioner kroner. Henrik arbejder primært med energieffektivisering – et område, der denne gang har fået en stor del af støtten 🏠 Et af de projekter, Henrik har været med til at tildele støtte, vil udvikle en løsning, der ved hjælp af kunstig intelligens kan opspore isdannelse på ventilationsanlægs varmevekslere og på den måde øge effektiviteten og minimere energiforbruget ❄️ I dag sker afisning på baggrund af udetemperatur – og ikke den reelle isdannelse i varmeveksleren. Der bruges derfor en masse energi på unødvendige afisningsprocesser, som med den nye løsning vil kunne spares. ”Det er vildt spændende at følge med i udviklingen af nye energiteknologiske løsninger – og i EUDP kommer vi helt tæt på,” fortæller Henrik. Du kan læse mere om, hvordan støtten fra EUDP har fordelt sig her: https://lnkd.in/dcEUbcMM Er du nysgerrig på, hvordan det er gået med nogle af de projekter, der tidligere har fået støtte? Bliv klogere i EUDP’s seneste evaluering: https://lnkd.in/dVNWWtfJ

Energistyrelsen ansætter ny vicedirektør 🤝 Peter Christian Baggesgaard Hansen tiltræder den 1. august som ny vicedirektør i Energistyrelsen. Peter er allerede godt bekendt med Energistyrelsens opgaver, da han kommer fra en stilling som kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor han blandt andet har arbejdet med gasforsyning, brintinfrastruktur og Power-to-X samt forsyningssikkerhed og beredskab. I Energistyrelsen får Peter ansvaret for: ⚡️ Center for grøn forsyning ⚡️ Center for undergrund. ”Vi glæder os til at byde Peter velkommen i Energistyrelsen, hvor jeg er sikker på, at han hurtigt kommer til at føle sig hjemme. Peter kender huset rigtig godt, og som kontorchef i først Skatteministeriet og siden Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet har han vist sig som en vellidt og dygtig leder. Samtidig har Peter med flere års erfaring i vores departement stor indsigt i energiområdet,” siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.