Innovationsfonden

Innovationsfonden

Offentlig politik

Aarhus C, Midtjylland 37.546 følgere

Investeringer, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets største udfordringer.

Om os

Vi investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets største udfordringer. Læs mere om fondens programmer her: https://innovationsfonden.dk/da/programmer

Websted
http://innovationsfonden.dk
Branche
Offentlig politik
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Aarhus C, Midtjylland
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2014

Beliggenheder

  • Primær

    Europaplads 2

    Aarhus C, Midtjylland 8000, DK

    Se ruten
  • Haifagade 3

    Copenhagen, Capital Region of Denmark 2150, DK

    Se ruten
  • Niels Jernes Vej 10

    Aalborg Øst, Nordjylland 9220, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Innovationsfonden

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Har du en innovativ iværksætter-idé, som er baseret på et videns- eller forskningsresultat? Så har du nu mulighed for at søge om en investering fra Innovationsfondens Innoexplorer-program, som netop er åbnet for ansøgninger. 📢 Innoexplorer er for dig, der er ansat på en offentlig forsknings- eller uddannelsesinstitution eller et hospital, og som har opnået forskningsresultater med et kommercielt potentiale og har et mål om at etablere en virksomhed baseret på resultaterne. Programmet investerer i tidlige iværksætteridéer, så potentialet kan afdækkes og modnes til et stadie, hvor idéen er klar til markedet eller kan hente yderligere offentlig eller privat investering. Idéen kan komme fra et hvilket som helst fagområde, og der behøver ikke være mulighed for patent eller anden specifik idé-beskyttelse. Der er ansøgningsfrist den 25. september 2024 klokken 12:00. 📅 Besøg fondens hjemmeside for at ansøge. ⌨️

  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    🔔 Banebrydende brintteknologier - bilaterale projekter mellem Indien og Danmark🔔 Innovationsfonden og Department of Science and Technology, der hører under det indiske ministerie for forskning og teknologi, åbner for ansøgninger til fælles forsknings- og innovationsprojekter inden for "banebrydende brintteknologier". Søgemuligheden er en del af det strategiske partnerskab mellem Indien og Danmark og fokuserer på udvikling af nye teknologier, løsninger og forretningsmodeller inden for grønne brændstoffer og brint. Hvem kan ansøge? 💡 Forskningsinstitutioner og virksomheder fra Danmark og Indien, der ønsker at samarbejde om at udvikle avancerede løsninger inden for brintproduktion, brændselsceller, Power-to-X og andre grønne teknologier. Der kræves deltagelse af mindst én aktør fra hvert land i projektet. Vigtige datoer 🗓️ Søgemulighed offentliggøres: 12. august 2024 Ansøgningsfrist: 1. november 2024 (kl. 12:00 dansk tid) Projektstart: Mellem marts og maj 2025 Læs mere på fondens hjemmeside 👉 https://lnkd.in/g8ktvCjB

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Ammoniak kan gøre fremtidens skibsfart klimavenlig. 🌍 Skibsfartsindustrien er en af de helt store syndere, når det kommer til CO2-udledning, og hvis skibsfartsindustrien var et land, ville det svare til den sjettestørste CO2-udleder lige før Tyskland og efter Japan. Derfor har forskningsprojektet AFLOAT sat alle sejl til, at fremtidens skibsfart skal sejle på vedvarende drivmidler. Innovationsfonden har investeret knap 17 millioner kroner i projektet, som vil bane vejen for ammoniak som brændstof i den maritime sektor. Der er flere forskellige kandidater til mere klimavenlige brændstoffer til skibe, og ammoniak er en af de lovende. Der er dog stadig nogle udfordringer, der skal overvindes. En udfordring er blandt andet, at ammoniak har en lavere brændværdi. Derfor vil projektet udvikle og demonstrere en løsning, hvor ammoniakken blandes med brint. Forskningsprojektet er et partnerskab bestående af Teknologisk Institut, Alfa Laval og DTU - Technical University of Denmark. Du kan læse mere om projektet på fondens hjemmeside her 👉 https://lnkd.in/dC3wMX9d Eller i denne artikel, der netop er udgivet på Videnskab.dk skrevet af forsker Olivia Fjord Sloth 👉 https://lnkd.in/dvzzkhQ6

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    En ny type asfalt på de danske veje giver stor energibesparelse. 💡 Når vi kører rundt i vores biler, går en meget stor del af energien på at overvinde rullemodstanden mellem dæk og vej. Mange dækfabrikanter har arbejdet på at optimere dækkene – men hvorfor ikke også optimere vejbelægningen? Det satte projektet 'Roads Saving Energy' sig for at gøre med en investering i ryggen fra Innovationsfonden. I spidsen for projektet stod forskere fra Roskilde University, Vejdirektoratet og entreprenørvirksomheden NCC. Sammen står de bag det forskningsmæssige grundlag for den såkaldte KVS-asfalt, som i dag er Vejdirektoratets standardasfalt. Med den nye asfalt vil rullemodstanden mindskes med seks procent, hvilket årligt giver en CO2-reduktion på mere end 70.000 ton. Asfalten bliver udlagt på de mere end 3.000 kilometer danske statsveje over de næste 15 år. Se mere i videoen 👇 📸 Thomas Søndergaard

  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    🌍 Styrk global innovation gennem internationale samarbejder 🚀 I en verden med komplekse og globale udfordringer er internationale samarbejder nøglen til at skabe innovative løsninger på tværs af landegrænser. Innovationsfonden arbejder målrettet på at skabe rammerne for netop dette – gennem partnerskaber med bl.a. EU's Horizon-program, EUREKA-netværket og andre bilaterale partnere. Sammen med vores internationale partnere støtter fonden projekter, der sigter mod at tackle alt fra klimaforandringer og energiforsyning til digital transformation og byudvikling. Disse samarbejder giver danske virksomheder og forskere mulighed for at deltage i banebrydende projekter, der kan gøre en forskel i både Danmark og på et globalt plan. Det nedenstående overblik viser de nuværende og kommende søgemuligheder fra Internationale Samarbejder 🔍De kan alle tilgås og ansøges på vores hjemmeside, Innovationsfonden.dk. Vær opmærksom på, at fælles for de bilaterale internationale calls er, at konsortiet skal bestå af organisationer fra hvert af de deltagende lande.

  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Nyt projekt skal bane vejen for fremtidens grønne skibsfart. 🌊 ShippingLab, som er Det Blå Danmarks fælles platform for maritim forskning, udvikling og innovation, samler 20 partnere i forsknings- og innovationsprojektet SLGREEN. Projektet markerer starten på et nyt treårigt initiativ i ShippingLab, der skal øge energieffektiviteten, accelerere den grønne omstilling af den maritime sektor og positionere Det Blå Danmark som global frontløber inden for reduktion af drivhusgasser. Innovationsfonden har investeret 31 millioner kroner i projektet. - ShippingLab bygger på mange års godt og frugtbart samarbejde på tværs af Det Blå Danmark. Jeg er enormt glad for, at vi med SLGREEN får mulighed for at bygge videre på denne succes med nye, banebrydende initiativer. De mange partnere i projektet er kendetegnet ved høje ambitioner, stort engagement og kompetencer i verdensklasse. Så jeg ved, at SLGREEN kommer til at gøre en reel forskel for den maritime industri, siger Morten Vejlgaard-Laursen, formand for ShippingLab. - Danske maritime virksomheder og dansk maritim teknologi er kendt og anerkendt verden over for innovative kvalitetsløsninger. Det er en position, vi ikke alene skal bevare, men også bygge videre på. Vi skal ikke bare følge udviklingen i den globale grønne omstilling af skibsfarten, vi skal drive den. Det skal SLGREEN bidrage til. Samtidig vil projektet spille en vigtig rolle i forhold til jobskabelse og tiltrækning af nye talenter til vores spændende industri, supplerer Jenny Braat, CEO i Danske Maritime. De 20 partnere i projektet er: Aerotak, A.P. Møller-Mærsk, Aprendio, DanPilot - Danish State Pilotage, Danmarks Tekniske Universitet – DTU, FORCE Technology, Hapag-Lloyd AG, Hempel, MAN Energy Solutions, MHo-CO, NORDEN, OSK Design, SIMAC - Svendborg International Maritime Academy, TORM, Københavns Universitet – KU, Syddansk Universitet – SDU, Vessel Performance Solutions, Weathernews Inc., World Maritime University Læs mere om projektet her 👉 https://lnkd.in/dkrwTYuY

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Stort tillykke til de kvinder, som Dansk Erhverv har udvalgt til listen over ”25 kvindelige iværksættere du bør kende i 2024”. Kvinderne er valgt, fordi de har formået at skalere deres vækstvirksomheder, og ifølge juryen – som består af ti kvinder fra erhvervslivet – kan inspirere og vække iværksætterappetitten hos den næste generation af iværksættere. 🏆 Og det er der brug for. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at andelen af danske kvinder, som er nye iværksættere, er faldet fra 8,1% til 3,1% fra 2023 og 2024. Innovationsfonden har også fokus på at fremme kvindeligt iværksætteri, og fonden har derfor set frem til regeringens iværksætterstrategi, som blev fremlagt i juni i år. - Det er tydeligt, når vi kigger på data, at kvinder er underrepræsenterede i iværksætteriet. Også når det gælder funding. Derfor giver det rigtig god mening at igangsætte yderligere diversitetsindsatser som nævnt i iværksætterstrategien. Og her skal vi også kigge indad. Hvordan er vores paneler og mentorkorps eksempelvis sammensat hos os, der uddeler den risikovillige kapital? Man skal ikke kun have fokus på dem, der modtager pengene, siger Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden. På listen over ”25 kvindelige iværksættere du bør kende” er der flere, som har fået en investering fra Innovationsfonden. Du kan se listen her 👉 https://lnkd.in/dtjqVD78 📷 Dansk Erhverv

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Innovationsfondens iværksætter-program, Innofounder, er nu åben for ansøgninger 🚀 Se søgemuligheden her 👉 https://lnkd.in/eczCiXGy Innofounder er fondens udviklingsforløb for iværksættere, som ønsker at udvikle en innovativ idé til en økonomisk bæredygtig forretning. Innofounder-programmet investerer i iværksætteridéer til nye produkter, services eller teknologier inden for et hvilket som helst fagområde og branche. Idéen befinder sig i en tidlig fase, hvor der fortsat mangler en betydelig udvikling, inden produktet, servicen eller teknologien er færdigdesignet og udviklet, og forretningsmodellen er på plads. Idéen bør dog være videre end idéstadiet. Det kan for eksempel indebære, at der har været en struktureret dialog med et væsentligt antal potentielle kunder/brugere, at der eksisterer en tidlig prototype, og at der er etableret et team omkring idéen. Kommer din gode idé og ansøgning gennem nåleøjet, og påbegynder du et Innofounder-forløb, får du løn i 12 måneder, undervisning, mentorsparring og feedback fra andre iværksættere, så du kan modne din idé og udvikle dig som iværksætter. Ansøgningsfristen er den 10. september kl. 12.00. 📅

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    I dag er der skolestart for tusindevis af skolebørn, og for de helt små betyder det blandt andet, at de nu for alvor skal til at prøve kræfter med bogstaverne, læsningen og skrivningen. ✍️ I indskolingen møder børnene måske skriveøvelser og forløb, der tager afsæt i forsknings- og innovationsprojektet ATEL. Projektet er et af de største studier af børns tidlige skrivning, hvor forskerne har undersøgt mere end 50.000 tekster skrevet af 0.-4. klasses elever. Tidligere har der været meget begrænset indsigt i, hvordan børn lærer at skrive i skolens første år. I ATEL-projektet er det lykkedes at komme meget dybere ned i forståelsen af, hvordan elever udvikler sig som skrivere fra de første forsøg med at sætte bogstaver sammen til ord, til de skriver forholdsvis avancerede tekster om kæledyr, fantasivæsener og følelser. Den nye forskning viser blandt andet, hvor stort spænd der faktisk er i de første klasser, når det kommer til skrivning, og hvordan lærerne kan hjælpe eleverne videre. ATEL er et akronym for Automated Tracking of Early Stage Literacy, og projektet er finansieret af Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem firmaet WriteReader - learning through creation, der udvikler Skriv og Læs-appen, DTU - Technical University of Denmark og Nationalt Videncenter for Læsning og DPU, Aarhus Universitet. Bliv klogere på projektet og dets resultater her 👉 https://lnkd.in/di_JYAPs

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Innovationsfonden, grafik

    37.546 følgere

    Danmark er et af de førende lande i verden inden for forskning i kvantekommunikation. Med det mål at indfri erhvervspotentialet og skabe grobund for en ny dansk hightech-industri investerede Innovationsfonden i 2020 22.5 mio. kr. i projektet CryptQ. Kvanteprojektet kan beskytte mod hacking og dataoverførsel og dermed bidrage til mere sikker kommunikation af følsomme oplysninger fra regeringer og virksomheder samt almindelige mennesker - hvilket spiller en stor rolle, da samfundet er afhængigt af digital kommunikation. Zybersafe, Cryptomathic, NKT Photonics, DTU - Technical University of Denmark, Aarhus Universitet, Danske Bank, Energinet og DFM - Danmarks Nationale Metrologiinstitut Lær mere om projektet i videoen nedenunder 👇 📽 Thomas Søndergaard

Tilsvarende sider