Tipsbladet

Tipsbladet

Medieproduktion

Fede fodboldnyheder siden 1948

Om os

Websted
www.tipsbladet.dk
Branche
Medieproduktion
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
København
Type
Aktieselskab

Beliggenheder

  • Primær

    Østergade 4

    2. sal

    København, 1701, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Tipsbladet

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Tipsbladet, grafik

    38 følgere

    Se profil for Allan Olsen, grafik

    Ansv. chefredaktør | [email protected] | tipsbladet.dk | Better Collective |

    Et stykke dansk fodboldhistorie er kommet til vejs ende. Tipsbladet på print er udkommet for sidste gang. Her er min kommentar fra dagens magasin: Vi blev hængende lidt længere end dronning Margrethe 2. - men kortere end Rolling Stones… Ja, du sidder med den allersidste udgave af Tipsbladet på noget så skønt som knitrende avispapir. Måske endda med lidt tryksværte på pegefingeren efter endnu en vendt side. Dermed slutter 75 års fodboldhistorie, og for mange af vores trofaste læsere vil det også være et farvel til en gammel ven, der altid var der, når tipskuponen skulle udfyldes, eller vinduet til den forunderlige fodboldverden skulle slåes op på fuld gab. Når man ville være klogere på engelsk fodbold, forstå det fodboldpolitiske spil eller bare nyde en reportage fra Albanien. Mange timer i umanerligt godt selskab. Nu blev det mit lod som ansvarshavende chefredaktør at dreje nøglen på en avis, der siden 1948 har gjort danskerne klogere på fodbold, tips og spil. Ærgerligt? Ja, jeg er jo ikke anderledes end så mange andre. Tipsbladet var også mit holdepunkt i fodboldverdenen siden først i 80’erne, her jeg lærte, hvordan R-4-4-24 skulle udfyldes, her jeg fik reportagerne fra hele verden – og det var også på Tipsbladet, at jeg fik mist første voksenjob efter endt uddannelse. Hér mødte jeg Tipsbladet-koryfæer som eksempelvis Carsten Andreasen, Per Høyer Hansen, Niels Idskov, Niels Jørgen Larsen, Erland Vendelboe, Thomas Pyndt, Jens-Jørgen Petersen og selvfølgelig manden bag Tavse Tipper Thomsen, nemlig Svend Hermansen. Så ja, kærligheden og venerationen overfor et printprodukt som Tipsbladet er kæmpestort, men verden bevæger sig, det samme gør journalistikken og brugernes vaner – og det gør Tipsbladet naturligvis også. Når en dør lukker, så åbner en anden - og det gælder også for Tipsbladet, men vi smider jo ikke alt ud med badevandet, fordi printudgaven lukker. Nu samler vi alle kræfter på tipsbladet.dk. Her vil du vil stadig få: * Superligaklummer fra Stig Tøfting * Store analyser og baggrunde-historier fra Troels Bager Thøgersen * Det store indblik i dommerverdenen og VAR’s mysterier fra Jan Carlsen * Spiltips til både Tips13 og daglige spilforslag * Interviews, reportager og masser af nyheder fra fodboldverdenen Med andre ord får du et fodboldsite sprængfyldt med indhold, og jeg kan garantere, at der er flere nye og spændende projekter på vej på tipsbladet.dk - eller tb.dk, hvis du vil spare lidt på bogstaverne… Ambitionerne er tårnhøje, det samme er viljen til at servicere de fodboldinteresserede med stærkt indhold. Præcis som vi har gjort det siden 1948. Derfor er det forhåbentlig ikke et farvel, men et PÅ GENSYN!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider