Ansættelseskontrakter

Hvis du skal igennem en prøvetid, må den ikke være længere end seks måneder. I tilfælde af en tidsbegrænset ansættelse skal prøvetiden stå i et rimeligt forhold til kontraktens forventede varighed og arbejdets art. Hvis din kontrakt fornyes med samme funktion og opgaver, må din arbejdsgiver ikke gøre den betinget af en ny prøvetid. EU-landene kan i særlige tilfælde fastsætte længere prøvetider i national lovgivning, hvis det er i medarbejderens interesse eller er begrundet i beskæftigelsens art.

Din arbejdsgiver kan ikke forbyde dig mod at arbejde med andre arbejdsgivere uden for den fastsatte arbejdstid, og de kan ikke behandle dig dårligere, hvis du gør dette. EU-landene kan fastsætte betingelser for uforenelighed af sideløbende ansættelse på baggrund af objektive grunde såsom sundhed og sikkerhed, fortroligholdelse af forretningshemmeligheder, integritet i den offentlige sektor eller undgåelse af interessekonflikter.

Hvis du har en kontrakt med en uregelmæssig arbejdsrytme, skal din arbejdsgiver:

• give dig forudbestemte referencetimer og -dage
• orientere dig om en arbejdsopgave inden for en rimelig frist, som er fastsat i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis.

Hvis et eller begge krav ikke er opfyldt, har du ret til at afvise en arbejdsopgave uden negative konsekvenser. Selv når den nationale lovgivning giver din arbejdsgiver mulighed for at aflyse en arbejdsopgave uden kompensation, har du ret til kompensation i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis, f.eks. hvis din arbejdsgiver aflyser en tidligere aftalt arbejdsopgave efter en fastsat rimelig frist.

Hvis den nationale lovgivning i dit EU-land tillader on demand-kontrakter eller lignende kontrakter, og du er ansat på denne type kontrakt, skal din arbejdsgiver følge den nationale lovgivning, som er fastsat for at forhindre misbrug og udnyttelse af en sådan kontrakt. Alle EU-lande, der tillader sådanne kontrakter, skal have en sådan national lovgivning, som, f.eks., kan begrænse brugen og varigheden af on demand-kontrakter og tilsvarende kontrakter, eller antage, at du har en ansættelseskontrakt med et minimumsantal betalte timer baseret på det gennemsnitlige antal timer, du har arbejdet i en bestemt periode.

Efter mindst seks måneders tjeneste og en gennemført prøvetid (hvor det er relevant) kan du anmode om en anden form for ansættelse med mere forudsigelige og sikre arbejdsvilkår, hvis en sådan findes. Din arbejdsgiver skal give dig et begrundet skriftligt svar senest én måned efter anmodningen. EU-landene kan begrænse hyppigheden af sådanne anmodninger.

Hvis din arbejdsgiver er en SMV eller en fysisk person, kan de i visse EU-lande have op til tre måneder, og de kan give dig et mundtligt svar, hvis du anmoder om det mere end én gang, og begrundelsen er uændret.

Hvis EU-lovgivning eller national lovgivning kræver, at din arbejdsgiver tilbyder dig uddannelse i dine opgaver, skal den tilbydes gratis. Desuden skal uddannelsen tælles som arbejdstid og, hvis det er muligt, finde sted i arbejdstiden.

I nogle EU-lande kan kollektive overenskomster udarbejdet i overensstemmelse med den nationale lovgivning fastsætte andre foranstaltninger end dem, der er nævnt ovenfor, samtidig med at medarbejderne generelt beskyttes.