Lyt til lydbøger i Bøger på Mac
Du kan lytte til lydbøger på din Mac.
Bemærk: Se brugerhåndbogen til din iPhone, iPad, iPod touch eller dit Apple Watch, hvis du vil have oplysninger om, hvordan du lytter til lydbøger på enheden.
Klik på Bibliotek på værktøjslinjen i programmet Bøger på din Mac, og klik derefter på Lydbøger i indholdsoversigten.
Kig eller søg efter en lydbog, og dobbeltklik derefter på den lydbog, du vil lytte til.
Når du begynder at lytte, vises lydbogsafspilleren i nederste venstre hjørne.
Du styrer afspilningen på følgende måder i lydbogsafspilleren:
Skift hastighed på det indtalte: Flyt markøren over afspilleren, klik på Flere muligheder , vælg Afspilningshastighed, og vælg derefter, hvor meget du vil øge eller sænke hastigheden.
Gå direkte til et bestemt kapitel: Klik på Indholdsfortegnelse , og vælg det ønskede kapitel.
Hop frem eller tilbage i trin på 15 sekunder: Klik på knappen Hop frem eller knappen Hop tilbage .