Styr et tilbehør i Hjem fra Notifikationscenter eller skrivebordet på din Mac
Du kan bruge Hjem-widgets til at få adgang til, overvåge og styre tilbehør, uden at du behøver at åbne appen Hjem. Du kan tilføje Hjem-widgets i Notifikationscenter eller på skrivebordet på din Mac.
Føj en Hjem-widget til Notifikationscenter
Åbn Notifikationscenter på din Mac.
Klik på Rediger widgets nederst i Notifikationscenter.
Klik på Hjem i indholdsoversigten i widget-browseren for at se de tilgængelige widgets.
Du kan føje widgets til Notifikationscenter på følgende måder:
Træk widgetten til det øverste højre hjørne af skrivebordet.
Klik på widgetten (eller klik på knappen Tilføj på widgetten).
Du kan ændre den nye widgets placering i Notifikationscenter ved at trække den op eller ned. Hvis du alligevel ikke vil have den nye widget, skal du klikke på knappen Fjern ved den.
Klik på OK nederst til højre i widget-browseren, når du er færdig med at tilføje widgets.
Føj en Hjem-widget til skrivebordet
Ctrl-klik på baggrunden på din Mac, og vælg Rediger widgets.
Klik på Hjem i indholdsoversigten i widget-browseren.
Træk en widget til et sted på skrivebordet.
Klik på OK i nederste højre hjørne af widget-browseren.