Brug menuen Forudindstilling i indstillingerne til Skærm på din Mac
På menuen Forudindstilling kan du vælge blandt flere indbyggede referencetilstande baseret på branchestandarder, der definerer de optimale skærmegenskaber og visningsforhold for hver mediearbejdsgang. I hver tilstand justerer din skærm egenskaberne for farve og lysstyrke, så de passer til kravene til den pågældende mediearbejdsgang. Antallet af tilgængelige valgmuligheder i indstillingerne til Skærm ændres eller begrænses afhængigt af den valgte tilstand for at sikre ensartethed under hele din arbejdsgang.
Bemærk: Nogle indstillinger, som beskrives her, findes ikke til alle skærme eller Mac-modeller, og visse indstillinger vises kun, når der er sluttet en skærm til din Mac.
Vælg en forudindstillet referencetilstand i indstillingerne til Skærm
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen Forudindstilling til højre, og vælg en mulighed. Brug tabellen herunder for at få mere at vide om mulighederne i menuen Forudindstilling.
Mulighed | Type brug | Beskrivelse | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Pro Display XDR (P3-1600 nits) | Almindelig brug på kontoret og i hjemmet. | Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, som anvendes på Apple-skærme, justeres automatisk til forskellige lysforhold og omfatter understøttelse af XDR (Extreme Dynamic Range) op til 1600 nits (maks.). | |||||||||
Apple Display XDR (P3-1600 nits) | Almindelig brug på kontoret og i hjemmet. | Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, som anvendes på Apple-skærme, justeres automatisk til forskellige lysforhold og omfatter understøttelse af XDR (Extreme Dynamic Range) op til 1600 nits (maks.). | |||||||||
Apple-skærm (P3-600 nits) | Almindelig brug på kontoret og i hjemmet. | Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, justeres automatisk til forskellige lysforhold og understøtter lysstyrker på op til 600 nits. | |||||||||
Apple-skærm (P3-500 nits) | Almindelig brug på kontoret og i hjemmet. | Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, justeres automatisk til forskellige lysforhold og understøtter lysstyrker på op til 500 nits, typisk for indbyggede Apple-skærme. | |||||||||
HDR-video (P3-ST 2084) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for 4K- eller UHD-videoproduktion med op til 1000 nits (konstant i fuldskærm) ved brug af P3-primærfarver og SMPTE ST-2084 EOTF til HDR. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2100. | |||||||||
HDTV-video (BT.709-BT.1886) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for HD-videoproduktion med anbefalingerne ITU-R BT.709 og BT.1886 som mål. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. | |||||||||
NTSC-video (BT.601 SMPTE-C) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for SD- eller arkivvideoproduktion med anbefalingen ITU-R BT.601 og SMPTE-C-primærfarver som mål. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. | |||||||||
PAL- og SECAM-video (BT.601 EBU) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for SD- eller arkivvideoproduktion med anbefalingen ITU-R BT.601 og EBU Tech 3213-primærfarver som mål. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. | |||||||||
Digital Cinema (P3-DCI) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for spillefilm og postproduktion ved brug af P3-filmfarveområde og hvidpunkt til digital filmproduktion. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISMPTE RP 431-2:2011. | |||||||||
Digital Cinema (P3-D65) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for spillefilm og postproduktion ved brug af P3-filmfarveområdet med D65-hvidpunktet. | Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISMPTE RP 431-2:2011. | |||||||||
Design og print (P3-D50) | Specifikt beregnet til brug i arbejdsgange inden for grafisk design, udskrivning og publicering i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISO 3664:2009. | Denne tilstand bruger P3-primærfarverne med D50-hvidpunktet, der typisk bruges til at vurdere farven på udskrevet materiale. | |||||||||
Fotografering (P3-D65) | Specifikt beregnet til brug i typiske arbejdsgange inden for digital fotografering i behørigt indrettede og kontrollerede visningsmiljøer. | Denne tilstand bruger P3-primærfarverne med D65-hvidpunktet, der typisk bruges til skærmbaseret visning. | |||||||||
Internet og web (sRGB) | Specifikt beregnet til brug i indholdsskabende arbejdsgange målrettet mod internettet eller anden internetbaseret brug i behørigt indrettede og kontrollerede visningsmiljøer (64 lux anbefales). | Denne tilstand bruger det bredt understøttede sRGB-farveområde (IEC 61966-2-1:1999) i henhold til anbefalingen W3C CSS Color Module Level 3. |
Bemærk: Flere af referencetilstandene er beregnet til at blive brugt under kontrollerede visningsforhold, som man typisk finder i professionelle miljøer til indholdsproduktion. Det kan give utilfredsstillende resultater at bruge en tilstand under forkerte visningsforhold eller med en forkert medietype.