Har den globale opvarmning allerede oversteget 1,5 grader?

Forestil dig at være i stand til at rejse tilbage i tiden og dykke dybt ned i havet for at afsløre hemmeligheder om, hvordan Jordens klima har ændret sig gennem århundreder.

Ja, det kan nok godt lyde som et hypotetisk scenarie, men det er faktisk en realitet.

I et nyt studie, der udforsker tidligere havtemperaturer for at forstå nutiden og fremtiden for global opvarmning, finder forskere frem til, at stigningen i de globale gennemsnitlige overfladetemperaturer allerede kan have passeret 1,5 grader og kan overstige 2 grader ved udgangen af årtiet.

Det konkluderer forskerne i studiet, der er offentliggjort i Nature Climate Change, på baggrund af signaler om 300 års havtemperaturer bevaret i kiselssvamp-skeletter, der er blevet indsamlet fra op til 90 meters dybde i Caribien.

Ifølge Jørgen Bendtsen, seniorforsker ved Globe Institute ved Københavns Universitet, er det et rigtig interessant studie.

»Forskerne kan se, at temperaturerne ifølge deres studie var 0,5 grad for lav i den før-industrielle periode, i forhold til hvad vi regner med i dag. Det er interessant for at forstå, hvad fortidens temperaturer var, og i forhold til hvor godt vi faktisk kender virkelighedens temperaturer i havet,« siger Jørgen Bendtsen til Videnskab.dk.

Han og en række andre forskere mener dog ikke, at det nye studie kan tolkes, som om 1,5-grader-grænsen i Paris-aftalen er overskredet. Det vender vi tilbage til.

Annonce:

»Foruroligende« resultater

Ifølge Wenfeng Deng, professor ved Guangzhou Institute of Geochemistry, Chinese Academy of Sciences, tjener studiet »som en overbevisende opfordring til øjeblikkelig handling til at håndtere den globale klimakrise«.

Det skriver han i en kommentarartikel, der er bragt i forbindelse med det nye studie, som han ikke har været en del af.

Han forklarer, at studiet viser, at havopvarmningen i den industrielle æra begyndte i 1860’erne, hvilket er omkring 40 år tidligere end de skøn, som FN’s klimapanel (IPCC) har givet.

Og derfor mener han, at resultaterne er »foruroligende«:

»I 2020 var de globale overfladetemperaturer omkring 1,7 grader over førindustrielle niveauer, et tal, der overstiger IPCC’s estimat på omkring 1,2 grader,« skriver han:

»Det antyder, at Jordens klimasystem er på en fremskyndet sti, der potentielt overskrider tærsklen for global opvarmning på to grader i slutningen af 2020’erne, to årtier tidligere end forventet ved de nuværende CO₂-emissionsrater.«

\ Om kiselsvampe

Kiselsvampe (Demospongiae) er en klasse af havsvampe.

Svampene akkumulerer strontium og calcium i deres skeletter, og forholdet mellem de to fungerer som et historisk termometer med lavere værdier i varmere perioder og højere værdier i køligere perioder.

Svampeprøverne blev indsamlet fra dybder på 30-90 meter i Caribien, et område, der giver en stabil registrering af øvre havoverfladetemperaturer.

Mange forskellige havsvampe klassificeres som kiselsvampe, herunder *Agelas clathrodes* – den orange svamp set hér. (Foto: Shutterstock)

Ét blandt mange studier

Men så bekymret er Jørgen Bendtsen ikke.

Annonce:

For vi skal huske på, at det blot er ét blandt mange studier, hvor forskere forsøger at rekonstruere fortidens temperaturer.

»Der er mange kilder til fortidens temperaturer, og mange af dem er også relaterede til for eksempel organismer i havet,« siger Jørgen Bendtsen.

»Det er selvfølgelig interessant i forhold til Nordatlanten, men derfra og til at sige, at alle tidligere bestemmelser er for lave, der er et stort stykke,« tilføjer han.

Studiet kan gøre os klogere på at forstå ændringerne igennem de seneste 200-300 år, hvor der skete en stor ændring i klimaet i Nordatlanten, for eksempel i forbindelse med den sidste lille istid, der netop sluttede i midten af 1800-tallet, forklarer Jørgen Bendtsen.

»Det var en kold periode karakteriseret ved et særligt koldt klima i Nordatlanten. Og i det lys er det interessant. Hvad var forholdene i havet i den periode? Det har vi få målinger af af naturlige grunde,« siger han.

Påvirker ikke målsætningen i Paris-aftalen

Men han mener ikke, der er grund til at ændre på de nuværende fremskrivninger af global opvarmning på baggrund af det nye studie.

»Vi definerer temperaturændringerne i forhold til, hvad vi mener, temperaturen var i slutningen af 1800-tallet. Hvis forskerne her siger, den er forkert, så skal deres studie jo tages i betragtning,« siger Jørgen Bendtsen og uddyber:

Annonce:

»Men det ændrer ikke på resultaterne af de klimascenarier og studier af fortidens klima, der ligger til grund for Paris-aftalen, som viser hvordan koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren påvirker Jordens opvarmning.«

Det påvirker altså ikke forståelsen af, hvordan klimaet vil ændre sig, og derfor er det ikke en god idé at begynde at diskutere, om udgangspunktet i slutningen af 1800-tallet er for lave eller for høje, for så bliver det svært at finde et fælles udgangspunkt for 1,5 grads-målsætningen.

»Det er to forskellige diskussioner. Paris-aftalen er en politisk aftale for at regulere de fremtidige klimaforandringer, mens fortidens temperaturer er et grundvidenskabeligt emne,« siger Jørgen Bendtsen.

\ Klimaforskere reagerer: Målet i Paris-aftalen er ikke overskredet

En lang række klimaforskere har over for det britiske Science Media Centre forholdt sig til det nye studie. De understreger ligesom Jørgen Bendtsen, at det nye studie ikke bør forstås, som om 1,5-grader-grænsen i Paris-aftalen er overskredet.

For det første er der kun tale om et enkelt studie fra et enkelt sted.

»En enkel lokation kan ikke erstatte globale data, da klimaet varierer over hele kloden, hvilket er grunden til, at den eneste måde at måle den globale temperatur på er at indhente data fra hele verden,« siger professor Gabriele Hegerl fra University of Edinburgh.

For det andet bygger det nye studie på et tidligere starttidspunkt for den globale opvarmning end det tidspunkt, grænserne i Paris-aftalen er defineret ud fra.

»Antydningen om, at dette studie direkte ændrer, hvordan vi opfatter målene i FN’s Paris-aftale, er at strække det for langt,« siger professor Joeri Rogelj fra Imperial College London og fortsætter:

»At omdefinere den opvarmning, der er sket indtil i dag, ved at bruge et andet udgangspunkt ændrer ikke de påvirkninger, vi ser i dag, eller de påvirkninger, vi sigter mod at undgå.«

Den dag, hvor grænserne i Paris-aftalen bliver overskredet, må det ikke føre til, at vi giver op, pointerer en tredje klimaforsker.

»Det at misse et mål bør ikke føre til fortvivlelse. Ligesom i vores dagligdag, hvor et misset mål i løbet af dagen ikke betyder, at vi opgiver resten af dagens planer. I mødet med klimaudfordringer tilpasser og udholder vi; vi justerer og samler ny energi, for hvert skridt tæller, og hver brøkdel af en grad betyder noget,« siger adjunkt Duo Chan fra University of Southampton.