31.000 døde ukrainske soldater. 11.000 døde civile, omkring 20.000 sårede.
Sådan lyder de tørre tal fra den blodige konflikt i Ukraine, der begyndte for mere end to år siden.
Milliarder og atter milliarder kroner er siden pumpet i de europæiske forsvarsbudgetter. Herhjemme løber et nyt og bredt forsvarsforlig op i svimlende 190 milliarder kroner.
Den geopolitiske situation her på Jorden er mildt sagt spændt.
Men hvad med i rummet? Mere specifikt på Den Internationale Rumstation, ISS, hvor europæiske astronauter bor, sover, spiser, forsker og arbejder sammen med de russiske kosmonauter, der er på mission for den russiske stat.
Hvordan er stemningen dér? Spiller krigen en rolle? Kan det overhovedet undgås?
Meget få mennesker kan svare på disse spørgsmål. Ét af dem er den danske astronaut Andreas Mogensen, der i marts landede med et stort plask i Den Mexicanske Golf efter 199 dage i rummet.
Så Videnskab.dk har stillet ham spørgsmålene.
Kan ikke undgå politisk støj
I 1998 blev rumstationens første to byggesten, et russisk og et amerikansk modul, sendt af sted, og rumstationen har siden da stået som et symbol på fred og samarbejde.
Det gør den stadig i dag, fortæller Andreas Mogensen, der trods Ruslands krig i Europa ikke melder om øgede konflikter mellem mandskabet på stationen. Alligevel er Ukraine-krigen et tema, der ikke kan undgås deroppe, siger han til Videnskab.dk.
»Vi flyver jo ofte over Ukraine og Rusland for den sags skyld. Og så har jeg også fulgt med i nyhederne fra rumstationen, så det fylder selvfølgelig noget,« fortæller den danske astronaut
Taler man om krigen deroppe med kosmonauterne?
»For det meste ikke, men det afhænger meget af dit personlige forhold til de enkelte kosmonauter. Hvis man er gode venner og har et forhold, der tillader det, kan man selvfølgelig godt tale om det. For det meste er det ikke noget, vi sidder og taler om.«
»Men selvfølgelig kan man ikke undgå at høre den politiske støj, der er,« siger Andreas Mogensen, der tilføjer, at han »heller ikke nødvendigvis har spurgt dem, hvad de selv mener (om krigen, red.).«
Hvordan hører man den politiske støj?
»Der bliver jo ofte sagt, at ‘rumstations-projektet ender’ og så videre. Men vi ved jo, at hvis rumstationen skal fortsætte, bliver vi nødt til at samarbejde med dem. Og det er jo sådan set bare realiteten.«
Kan godt virke underligt
Jeg tænker alligevel, at det må være en mærkelig situation, fordi kosmonauterne trods alt repræsenterer den russiske stat. Så krigen må vel være en eller anden form for elefant i rummet?
»Ja, det har du selvfølgelig ret i. Og på samme måde som jeg flager med det danske flag, flager de også med det russiske flag.«
»Hvis du lige har fulgt med i nyhederne og læst om, hvad der sker, og så ser det russiske flag blive fejret og flaget med på rumstationen, ja, så kan det selvfølgelig godt virke underligt,« siger Andreas Mogensen.
Han påpeger også, at besætningen på ISS altid parerer ordrer fra oven, eller i dette tilfælde fra neden. I sidste ende er de rumagenturernes forlængede arm:
»Det er jo ikke, fordi kosmonauterne nødvendigvis selv beslutter at flage med det russiske flag. De får også instruktioner fra deres rumagentur om, hvilke arbejdsopgaver de skal lave. På samme måde som jeg følger instruktioner, gør de det også.«
»Du kan ikke bare gå ud fra, at de nødvendigvis støtter krigen. Jeg håber jo heller ikke, at jeg bliver gjort ansvarlig for alle de beslutninger, den danske regering tager.«
»Vores liv afhænger af hinanden«
Et andet aspekt i rumfarts-ægteskabet mellem Rusland, USA, Japan og Europa på ISS er, at det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at ophæve det, uden at den dyre rumstation skal skrottes.
»Vi er først og fremmest kollegaer, der arbejder for det samme mål. Det handler om forskning, teknologiudvikling og om at blive klogere på vores samfund. Vi er et hold, og det er vi også nødt til at være, fordi vores liv afhænger af hinanden.«
»Rumstationen vil ikke kunne fortsætte uden dem,« konstaterer Andreas Mogensen.
Den Internationale Rumstation falder konstant en lille bitte smule tilbage mod Jorden. Et par gange om året er man derfor nødt til at løfte rumstationen op i et højere kredsløb igen, og det er en funktion, som et af russernes moduler står for.
Russerne har ligeledes ansvaret for endnu en afgørende funktion: at sørge for at rumstationen peger og dermed svæver i den rigtige retning.
»Gør, hvad vi får besked på«
Ikke længe efter invasionen af Ukraine truede russerne ellers med at trække sig fra rumstationen. En melding, der dog rimelig tjept blev trukket tilbage. Og siden da har samarbejdet om ISS set hernede fra Jorden været præget af fred og fordragelighed.
Dog med én lille undtagelse:
I juli 2022 var der nemlig optræk til politiske gnidninger, da russiske kosmonauter poserede med russiske udbryder-flag fra de ukrainske republikker i Luhansk og Donetsk, som kun anerkendes som russiske af Rusland og Syrien.
Du var ikke på ISS i den periode, men hvordan forholder man sig til den slags på ISS, for det er jo et eller andet sted konfliktoptrappende?
»Ja, men igen, jeg ville være meget varsom med at klandre kosmonauter for det, for uden at jeg ved det, vil jeg gætte på, at det er noget, de har fået instruktioner om at gøre fra mission control (kontrolcentret, red.) i Moskva.«
»Og det er jo meget svært, når du er ansat, ikke at gøre, hvad du får besked på. Men jo, det er selvfølgelig uheldigt, fordi rumstationen symboliserer internationalt samarbejde, og det er jo først og fremmest et fredsprojekt.«
»Så vi vil meget gerne undgå at tage vores konflikter på Jorden med op til rumstationen.«
Forhåbentlig kan vi samarbejde med Rusland i fremtiden
Andreas Mogensen taler russisk og har været på mission og trænet med mange kosmonauter gennem sin astronaut-karriere, der begyndte i 2009.
Da han var på sin første mission på ISS i 2015, blev han sendt op med den russiske Soyuz-rumfærge fra Kazakhstan, hvor han også landede igen 10 dage senere.
Det var dengang. Nu ser rumfarten ind i en fremtid, hvor Europa og USA’s samarbejde med Rusland bliver minimalt på trods af alliancen på ISS.
Allerede umiddelbart efter invasionen i 2022 kappede ESA båndet til Roscosmos, det russiske rumagentur, i forbindelse med ExoMars-missionen. En mission med et mål om at lede efter liv på Mars.
Hvordan påvirker det dig, at I måske i fremtiden skal arbejde mindre sammen med de kosmonauter, som du kender så godt?
»Altså. Det er jo svært at sige, fordi … Ja, altså … Russerne har jo en enorm lang tradition for i al fald bemandet rumfart. Og jeg kan ikke se, at de stopper med at sende astronauter eller kosmonauter i rummet.«
»Men altså, lad os nu se. På et tidspunkt i fremtiden bliver situationen forhåbentligt bedre, og så kan vi samarbejde igen med Rusland. Men ja, det må tiden jo vise.«
I en kommende artikel spørger Videnskab.dk blandt andre ESA-direktør Josef Aschbacher, hvordan det kan være, at samarbejdet på ISS fortsætter, når ESA har aflyst alle andre samarbejder med Rusland.
