Med en række artikler med fællestitlen Die Klassenkämpfe in Frankreich (1850, da. Klassekampene i Frankrig 1848-50, 1933) og artikelserien Der achtzehnte Brumaire des Louis Bonaparte (1852, da. Louis Bonapartes 18. Brumaire, 1947) konkretiserer Marx den materialistiske historieopfattelse anvendt på den politiske sociologis område.
Men det teoretiske og empiriske studium af den kapitalistiske økonomis "bevægelseslove" med kapitalismens mest fremskredne land, Storbritannien, som eksempel, blev hovedbeskæftigelsen frem til midten af 1860'erne.
Arbejdet blev dog i lange perioder afbrudt af dels sygdom, dels journalistisk arbejde for bl.a. The New York Daily Tribune. Indtægterne fra Tribune samt finansiel støtte fra Friedrich Engels, der nu var ansat på sin fars tekstilfabrik i Manchester, kunne ikke hindre familien Karl Marx' yderste fattigdom i disse år.
Af hovedværket Kapitalens tre tykke bind udkom kun det første fra Karl Marx' egen hånd, i 1867 (da. 1885). Bind 2 og 3 blev efter Karl Marx' død redigeret og udgivet af Friedrich Engels i hhv. 1885 (da. 1887) og 1894 (da. 1972) på grundlag af mere eller mindre ufærdige manuskripter (de fleste skrevet før Karl Marx' endelige redigering af bind 1).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.