Venskabsby, udenlandsk by eller kommune, som en by har en særlig venskabsforbindelse til. Danske kommuners engagement i Europa og den øvrige verden foregår oftest i form af ca. 1000 eksisterende venskabsbyaftaler, som traditionelt bygger på et mellemfolkeligt idégrundlag med udveksling af skoleklasser og besøg fra frivillige organisationer og idrætsklubber. Den første danske venskabsbyaftale blev indgået i 1939 mellem Thisted og Uddevalla i Sverige. 4/5 af alle danske kommuner har et eller flere venskabsbysamarbejder, over halvdelen med byer og kommuner i det øvrige Skandinavien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.