Spring til indhold

Nationalparker i USA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plakat fra 1938 med reklame for Yellowstone National Park.

I USA er der 58 beskyttede naturområder områder, kendt som nationalparker, der administreres af National Park Service, en styrelse under landets Indenrigsministerium. Oprettelse af nationalparker vedtages ved lov af Kongressen.

Loven om den første nationalpark, Yellowstone, blev underskrevet af præsident Ulysses S. Grant i 1872, herefter fulgte nationalparkerne Sequoia og Yosemite i 1893. Med loven National Park Service Organic Act fra 1916, blev National Park Service etableret med det formål "at bevare landskabet, de naturlige og historiske elementer samt dyrelivet, og gøre det muligt at få glæde deraf på en sådan måde, at de vil forblive ubeskadigede til glæde for fremtidige generationer."[1]

Nationalparker er normalt kendetegnet ved en bred vifte af naturressourcer fordelt på et stort område.[2] Præsidenten havde tidligere beskyttet mange af nationalparkerne som National Monuments (nationalmonumenter) jævnfør Antiquities Act-loven, før kongressen gav dem deres nye status. Syv nationalparker er knyttet til National Preserves (naturbeskyttelsesområder), hvoraf seks ligger i delstaten Alaska. Naturbeskyttelsesområderne er under fælles administration med nationalparkerne, men betragtes som enheder og deres arealer er ikke medtaget i tallene herunder. Den nyeste nationalpark er Great Sand Dunes, som blev oprettet i 2004.

Der er nationalparker i 27 amerikanske delstater, samt i de selvstyrende områder Amerikansk Samoa og de Amerikanske Jomfruøer. Delstaterne Alaska og Californien har flest nationalparker, med hver otte, efterfulgt af Utah med fem og Colorado med fire. Den største nationalpark er Wrangell–St. Elias i Alaska; med et areal på over 32.000 km² (et areal lidt større end Jylland på 29.777 km²), er den større end hver af de ni mindste delstater. De tre næste af de største nationalparker ligger også i Alaska. Den mindste er Hot Springs i Arkansas, hvis areal er på mindre end 24 km² (et areal en smule større end den danske ø Fur på 22 km²). Det totale areal, der nyder beskyttelse som nationalparker er på omkring 210.000 km² (et areal der er fem gange større end Danmark), med et gennemsnit på 3.620 km², men en median på kun 1.280 km².[2]

Den mest besøgte nationalpark er Great Smoky Mountains, med over ni millioner årlige besøgende i 2011, efterfulgt af Grand Canyon, med over fire millioner; i modsætning hertil blev den afsidesliggende Lake Clark i Alaska besøgt af færre end 5.227 personer.[3] Fjorten nationalparker er på UNESCOs Verdensarvsliste.[4]

Nogle få nationalparker har enten fået en anden benævnelse eller er blevet nedlagt. Nogle gange benævnes andre af National Park Services områder ukorrekt som nationalparker.

Nationalparker

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Foto Beliggenhed Oprettet[2][5] Areal[2] Beskrivelse
Acadia Maine
44°21′N 68°13′V / 44.35°N 68.21°V / 44.35; -68.21 (Acadia)
26. februar 1919 191,8 km² Acadia, som dækker det meste af Mount Desert Island og andre kystnære øer, beskytter det højeste bjerg på atlanterhavskysten, granitbjergtinder, kystlinjen, skovområder og søer. Der er ferskvand, flodudmundinger, skov og tidevandszoner.[6]
American Samoa Amerikansk Samoa
14°15′S 170°41′V / 14.25°S 170.68°V / -14.25; -170.68 (American Samoa)
31. oktober 1988 36,4 km² Den sydligste nationalpark ligger på tre somoranske øer og beskytter koralrev, regnskov, vulkanske bjerge og hvide sandstrande. Området er også hjemsted for samoranske flyvehunde, brun sule, havskildpadder og 900 fiskearter.[7]
Arches Utah
38°41′N 109°34′V / 38.68°N 109.57°V / 38.68; -109.57 (Arches)
12. november 1971 309,7 km² I området er der flere end 2.000 naturlige sandstensbuer, blandt andre Delicate Arch. I et ørkenklima har millioner af års erosion skabt buerne, mens den ufrugtbare jord har en livsopretholdende overflade med huller, som er naturligt vandopsamlende. Andre geologiske klippeformationer er søjler, spir, finner og tårne.[8]
Badlands South Dakota
43°45′N 102°30′V / 43.75°N 102.50°V / 43.75; -102.50 (Badlands)
10. november 1978 982,4 km² Badlands er et antal butter, bjergtinder og græsdækkede prærier. Her finder man verdens rigeste fossillag fra den oligocæne æra, mens dyrelivet består af blandt andre bison, bighornfår, sortfodet ilder og prærieræv.[9]
Big Bend Texas
29°15′N 103°15′V / 29.25°N 103.25°V / 29.25; -103.25 (Big Bend)
12. juni 1944 3.242,2 km² Nationalparken, som er opkaldt efter Rio Grande-flodens bugtning langs grænsen mellem USA og Mexico, omfatter en del af Chihuahuanørkenen. Inden for parkens grænser er der en mangfoldighed af kridt- og tertiære forsteninger, foruden indianske kulturgenstande.[10]
Biscayne Florida
25°39′N 80°05′V / 25.65°N 80.08°V / 25.65; -80.08 (Biscayne)
28. juni 1980 699,8 km² Parken, der ligger i Biscaynebugten, i den nordlige ende af øgruppen Florida Keys, har fire forbundne havøkosystemer: mangroveskove, bugten, øgruppen og koralrev. Truede dyrearter er blandt andre vestindisk manatar, spidskrokodille, forskellige havskildpadder og vandrefalk.[11]
Black Canyon of the Gunnison Colorado
38°34′N 107°43′V / 38.57°N 107.72°V / 38.57; -107.72 (Black Canyon of the Gunnison)
21. oktober 1999 133,3 km² En fjerdedel af Gunnisonfloden beskyttes af parken, hvor der er mørke kløftvægge fra prækambriumæraen. Kløften har meget stejle nedstigninger, og benyttes til rafting og bjergklatring. Den smalle, stejle kløft, lavet af gnejs og glimmerskifer, er ofte i skygge og synes sort, deraf navnet Black Canyon, den sorte kløft.[12]
Bryce Canyon Utah
37°34′N 112°11′V / 37.57°N 112.18°V / 37.57; -112.18 (Bryce Canyon)
25. februar 1928 145,0 km² Bryce Canyon er et stort, naturligt amfiteater langs Paunsaugunt Plateau. Det unikke område har hundredvis af høje jordpyramider dannet ved erosion. Oprindelig var området bosat af indianere og senere mormonpionærer.[13]
Canyonlands Utah
38°12′N 109°56′V / 38.2°N 109.93°V / 38.2; -109.93 (Canyonlands)
12. september 1964 1.366,2 km² Landskabet blev eroderet til kløfter, butter og taffelbjerge af Coloradofloden, Green River-floden og deres bifloder, som opdeler parken i fire distrikter. Der er klippefialer og andre naturligt skulpterede klipper, så vel som fortidsminder fra anasaziafolket.[14]
Capitol Reef Utah
38°12′N 111°10′V / 38.20°N 111.17°V / 38.20; -111.17 (Capitol Reef)
18. december 1971 979,0 km² Parkens Waterpocket Fold er en 160 kilometer lang monoklin, som viser jordens geologiske lag. Andre naturlige forekomster er monolitter og sandstenskupler- og klinter, formet som United States Capitol.[15]
Carlsbad Caverns New Mexico
32°10′N 104°26′V / 32.17°N 104.44°V / 32.17; -104.44 (Carlsbad Caverns)
14. maj 1930 189,3 km² Carlsbad Caverns har 117 huler, hvoraf den længste er på 190 kilometer. Det store værelse, Big Room, er næsten 1.200 meter langt, og hulerne er hjemsted for over 400.000 tadarida brasiliensis-flagermus og seksten andre arter. Over jordoverfladen ligger Chihuahuanørkenen og Rattlesnake Springs.[16]
Channel Islands California
34°01′N 119°25′V / 34.01°N 119.42°V / 34.01; -119.42 (Channel Islands)
5. marts 1980 1.009,9 km² Fem af de otte Kanaløer er beskyttede, og halvdelen af parkens område er i vandet. Øerne har et unikt middelhavsagtigt økosystem. De er hjemsted for over 2.000 arter af landplanter og dyr, heraf 145 unikke. Oprindelig blev øerne bosat af chumashfolket.[17]
Congaree South Carolina
33°47′N 80°47′V / 33.78°N 80.78°V / 33.78; -80.78 (Congaree)
10. november 2003 107,4 km² Beliggende ved Congareefloden, består parken af størstedelen af den tilbageværende urskovsflodslette i Nordamerika. Nogle af træerne er de højeste i det østlige USA, og Boardwalk Loop er en hævet gangsti gennem sumpen.[18]
Crater Lake Oregon
42°56′N 122°06′V / 42.94°N 122.1°V / 42.94; -122.1 (Crater Lake)
22. maj 1902 741,5 km² Søen Crater Lake ligger i vulkanen Mount Mazamas caldera, dannet for 7.700 år siden efter et udbrud. Det er den dybeste sø i USA og den er kendt for sit blå og klare vand. Der er to øer i søen, og da der hverken er tilløb eller udløb, kommer alt vandet fra nedbør.[19]
Cuyahoga Valley Ohio
41°14′N 81°33′V / 41.24°N 81.55°V / 41.24; -81.55 (Cuyahoga Valley)
11. oktober 2000 133,0 km² Parken, som løber langs Cuyahogafloden, har vandfald, bakker, vandrestier og udstillinger af tidligt landliv. Vandrestien Ohio and Erie Canal Towpath Trail følger kanalen Ohio and Erie Canal, hvor mulddyr trak kanalbåde. Parken har mange historiske hjem, broer og andre bygninger.[20] Parken byder også på en malerisk togtur med forskellige tilgængelige udflugter.[21]
Death Valley California, Nevada
36°14′N 116°49′V / 36.24°N 116.82°V / 36.24; -116.82 (Death Valley)
31. oktober 1994 13.647,6 km² Death Valley, dødens dal, er det varmeste, lavest beliggende og tørreste sted i USA. I dagtimerne har temperaturen været oppe på 54° celsius. Dalen er hjemsted for Badwater Basin, det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Der er kløfter, farverige ufrugtbare områder, sandklitter, bjerge og over 1.000 plantearter i denne graben i en forkastningszone. Andre geologisk interessante steder er saltsletter, kilder og butter.[22]
Denali Alaska
63°20′N 150°30′V / 63.33°N 150.50°V / 63.33; -150.50 (Denali)
26. februar 1917 19.185,8 km² Denali, som omgiver bjerget Mount McKinley, det højeste i Nordamerika, betjenes af én enkelt vej som fører til søen Wonder Lake. McKinley og andre toppe i bjergkæden Alaska Range er dækket af lange gletsjere og taiga. Dyrelivet består blandt andre af gråbjørn, snefår, karibou og grå ulv.[23]
Dry Tortugas Florida
24°38′N 82°52′V / 24.63°N 82.87°V / 24.63; -82.87 (Dry Tortugas)
26. oktober 1992 261,8 km² Det ufærdige Fort Jefferson, den største murværk på den vestlige halvkugle, ligger på en af Dry Tortugas-øerne på den vestlige side af øgruppen Florida Keys. Det meste af nationalparken er vand, som er hjemsted for koralrev og skibsvrag, og kun er tilgængelig ved hjælp af fly eller båd.[24]
Everglades Florida
25°19′N 80°56′V / 25.32°N 80.93°V / 25.32; -80.93 (Everglades)
30. maj 1934 6.104,8 km² Everglades er den største subtropiske vildmark i USA. Mangroveøkosystemet og flodmundingen er hjemsted for 36 beskyttede arter, herunder floridapanter, spidskrokodille og vestindisk manat. Nogle områder er blevet udtørret og udviklet; genetableringsprojekter har til formål at genetablere økologien.[25]
Gates of the Arctic Alaska
67°47′N 153°18′V / 67.78°N 153.30°V / 67.78; -153.30 (Gates of the Arctic)
2. december 1980 30.448,1 km² Den nordligste park beskytter dele af bjergkæden Brooks Range og har ingen parkfaciliteter. Området er hjemsted for dele af Alaskas oprindelige befolkning, der har levet af jorden og rensdyr i 11.000 år.[26]
Glacier Montana
48°48′N 114°00′V / 48.80°N 114.00°V / 48.80; -114.00 (Glacier)
11. maj 1910 4.101,8 km² Som en del af Waterton Glacier International Peace Park, har nationalparken 26 tilbageværende gletsjere og 130 navngivne søer under de høje Rocky Mountain-bjergtinder. Der er historiske hoteller og en skelsættende vej i området med hastigt tilbagetrækkende gletsjere. Bjergene, som er dannet af en forkastning, har verdens bedste sedimetære forsteninger fra proterozoikumæraen.[27]
Glacier Bay Alaska
58°30′N 137°00′V / 58.50°N 137.00°V / 58.50; -137.00 (Glacier Bay)
2. december 1980 13.050,5 km² Glacier Bay har talrige tidevandsgletsjere, bjerge og fjorde. Den tempererede regnskov og bugten er hjemsted for gråbjørne, bjerggeder, hvaler, sæler og ørne. Ved George Vancouvers opdagelse af bugten i 1794, var den helt dækket af is, men gletsjerne har trukket sig over 100 kilometer tilbage.[28]
Grand Canyon Arizona
36°04′N 112°08′V / 36.06°N 112.14°V / 36.06; -112.14 (Grand Canyon)
26. februar 1919 4.926,7 km² Grand Canyon, udskåret af Coloradofloden, er 446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og op til 24 kilometer bred. Millioner af års eksponering har dannet farverige lag i Colorado Plateauets taffelbjerge og kløftvægge.[29]
Grand Teton Wyoming
43°44′N 110°48′V / 43.73°N 110.80°V / 43.73; -110.80 (Grand Teton)
26. februar 1929 1.254,5 km² Grand Teton er et af de højeste bjerge i bjergkæden Teton Range. Parkens Jackson Hole-dal og piedmontspejlsøer er i kontrast til de høje bjerge, der brat rejser sig fra den glaciale salviedækkede dal.[30]
Great Basin Nevada
38°59′N 114°18′V / 38.98°N 114.30°V / 38.98; -114.30 (Great Basin)
27. oktober 1986 312,3 km² Omgivende Wheeler Peak, har Great Basin-bækkenet 5.000 år gamle balfourianae-fyrretræer, gletsjermoræner og limstenshulerne Lehman Caves. Her oplever man en af landets mørkeste nattehimler, og der er dyrearter så som corynorhinus townsendii-flagermusen, gaffelbuk og Bonnevilles rødstrubet ørred.[31]
Great Sand Dunes Colorado
37°44′N 105°31′V / 37.73°N 105.51°V / 37.73; -105.51 (Great Sand Dunes)
13. september 2004 173,9 km² De højeste klitter i Nordamerika er op til 230 meter høje og er naboer til græsområder, kratområder og vådområder. Klitterne blev dannet af sandaflejringer fra Rio Grande-floden i dalen San Luis Valley. Parken har også alpine søer, seks bjerge med en højde på omkring 4.000 meter og ældgamle skove.[32]
Great Smoky Mountains North Carolina, Tennessee
35°41′N 83°32′V / 35.68°N 83.53°V / 35.68; -83.53 (Great Smoky Mountains)
15. juni 1934 2.110,4 km² Bjergkæden Great Smoky Mountains, som er en del af bjergkæden Appalachian Mountains, har toppe med noget forskellige højder, hvilket gør dem til hjemsted for 400 hvirveldyrsarter, 100 træarter og 5.000 plantearter. Vandring er parkens hovedattraktion, med blandt andet over 110 kilometer af vandrestien Appalachian Trail. Andre aktiviteter er fiskeri, ridning og besøg i nogle af parkens næsten 80 historiske steder.[33]
Guadalupe Mountains Texas
31°55′N 104°52′V / 31.92°N 104.87°V / 31.92; -104.87 (Guadalupe Mountains)
15. oktober 1966 349,7 km² I parken ligger bjergtoppen Guadalupe Peak, det højeste punkt i Texas, den maleriske kløft McKittrick Canyon fyldt med lønnetræer af slægten acer grandidentatum, en del af Chihuahuanørkenen og et forstenet rev fra permtiden.[34]
Haleakalā Hawaii
20°43′N 156°10′V / 20.72°N 156.17°V / 20.72; -156.17 (Haleakala)
1. august 1916 117,7 km² Vulkanen HaleakalāMaui, en af Hawaii-øerne, har et meget stort krater med mange slaggevulkaner, Hosmer's Grove med gammel eksperimentel skovplantning og hjemhørende hawaiigås. Kīpahulu-afsnittet har talrige damme med ferskvandsfisk. Nationalparken indeholder det største antal truede dyrearter.[35]
Hawaii Volcanoes Hawaii
19°23′N 155°12′V / 19.38°N 155.20°V / 19.38; -155.20 (Hawaii Volcanoes)
1. august 1916 1.308,9 km² Parken ligger på Hawaii og beskytter Kīlauea og Mauna Loa, to af verdens mest aktive vulkaner. De forskelligartede økosystemer i parken, har en beliggenhed der spænder fra niveau med havoverfladen til 4.000 meter derover.[36]
Hot Springs Arkansas
34°31′N 93°03′V / 34.51°N 93.05°V / 34.51; -93.05 (Hot Springs)
4. marts 1921 22,5 km² Den eneste nationalpark i et byområde er også den mindste, og omgiver de naturlige varme kilder, som benyttes af offentligheden. Bathhouse Row bevarer 47 badehuse med mange nyttige mineraler.[37]
Isle Royale Michigan
48°06′N 88°33′V / 48.10°N 88.55°V / 48.10; -88.55 (Isle Royale)
3. marts 1931 2.314,0 km² Som den største ø i søen Lake Superior, er parken en isoleret vildmark. Der er mange skibsvrag, vandveje og vandrestier. Parken indeholder også over 400 mindre øer i vandet op til 7,2 kilometer fra hovedøen. Der er kun omkring tyve patterdyrsarter, og den er kendt for sit unikke prædationsforhold mellem ulv og elg, hvor ulvene (næsten) ikke har andre byttedyr og elgene ingen andre rovdyr.[38]
Joshua Tree California
33°47′N 115°54′V / 33.79°N 115.90°V / 33.79; -115.90 (Joshua Tree)
31. oktober 1994 3.196,0 km² Området, der dækker dele af Colorado- og Mojaveørkenen samt bjergkæden Little San Bernardino Mountains, er hjemsted for yucca brevifolia (joshuatræer). Over store højdeforskelle er der sandklitter, saltsletter, forrevne bjerge og granitmonolitter.[39]
Katmai Alaska
58°30′N 155°00′V / 58.50°N 155.00°V / 58.50; -155.00 (Katmai)
2. december 1980 14.870,3 km² Parken på Alaskahalvøen beskytter dalen Valley of Ten Thousand Smokes, en askestrøm dannet under vulkanen Novaruptas udbrud i 1912, samt bjerget Mount Katmai. Der kommer over 2.000 brune bjørne for at fange gydende laks.[40]
Kenai Fjords Alaska
59°55′N 149°39′V / 59.92°N 149.65°V / 59.92; -149.65 (Kenai Fjords)
2. december 1980 2.711,3 km² Tæt på SewardKenai-halvøen, beskytter parken Harding Icefield samt mindst 38 gletsjere og fjorde, som stammer fra dem. Det eneste område, som er vejmæssigt tilgængelig for offentligheden, er Exit-gletsjer, mens resten kun kan ses fra båd.[41]
Kings Canyon California
36°48′N 118°33′V / 36.80°N 118.55°V / 36.80; -118.55 (Kings Canyon)
4. marts 1940 1.869,2 km² Parken, der er hjemsted for flere mammuttræbevoksninger og General Grant Tree, verdens næststørste træ, gennemløbes også af Kings River-floden, huser Kings Canyon-granitkløften, gennemløbes af San Joaquin River-floden, samt huser hulen Boyden Cave.[42]
Kobuk Valley Alaska
67°33′N 159°17′V / 67.55°N 159.28°V / 67.55; -159.28 (Kobuk Valley)
2. december 1980 7.084,9 km² Gennem Kobuk Valley (Kobukdalen) løber 98 kilometer af Kobuk River-floden og der er tre områder med sandklitter. Klitterne Great Kobuk, Little Kobuk og Hunt River Sand Dunes, som er skabt af gletsjere, kan nå en højde på 30 meter og en temperatur på 38° celsius, og de er de største klitter i det arktiske område. To gange om året migrerer to millioner rensdyr gennem klitterne og over flodskrænterne, som indeholder fossiler fra stenalderen. Det er den mindst besøgte nationalpark.[43]
Lake Clark Alaska
60°58′N 153°25′V / 60.97°N 153.42°V / 60.97; -153.42 (Lake Clark)
2. december 1980 10.601,7 km² Området, der omgiver søen Lake Clark har fire aktive vulkaner, herunder Mount Redoubt, samt floder, gletsjere og vandfald. Der er tempereret regnskov, en tundrahøjslette og tre bjergkæder.[44]
Lassen Volcanic California
40°29′N 121°31′V / 40.49°N 121.51°V / 40.49; -121.51 (Lassen Volcanic)
9. august 1916 430,5 km² Vulkanen Lassen Peak, den største lavakuppel i verden, har i parken selskab af tre andre vulkantyper: skjold, slagge og strato. Ud over vulkanen, der senest var i udbrud i 1915, har parken hydrotermiske områder, herunder fumaroler, huller med kogende vand og damp fra undergrunden, opvarmet af flydende klippe under bjergtoppen.[45]
Mammoth Cave Kentucky
37°11′N 86°06′V / 37.18°N 86.10°V / 37.18; -86.10 (Mammoth Cave)
1. juli 1941 213,8 km² Med 631 kilometer kortlagte passager, er Mammoth Cave langt det største hulsystem i verden. Blandt dyrelivet i hulerne er der otte forskellige flagermusarter, Kentucky-hulerejer, fiskearten amblyopsis spelaea og halepadder. Over jordoverfladen ligger floden Green River, 110 kilometer vandrestier, jordfaldshuller og kilder.[46]
Mesa Verde Colorado
37°11′N 108°29′V / 37.18°N 108.49°V / 37.18; -108.49 (Mesa Verde)
29. juni 1906 210,9 km² Området har over 4.000 fortidsminder fra anasazifolket, der boede her for 700 år siden. Bosættelser i klinter, bygget i det 12. og 13. århundrede er blandt andre Cliff Palace (Klintepaladset), der har 150 værelser og 23 kivaer (religiøse rum), og Balcony House (Balkonhuset) med passager og tunneler.[47]
Mount Rainier Washington
46°51′N 121°45′V / 46.85°N 121.75°V / 46.85; -121.75 (Mount Rainier)
2. marts 1899 953,5 km² Mount Rainier, en aktiv vulkan, er den mest bemærkelsesværdige bjergtop i Cascades-bjergkæden, som er dækket af 26 navngivne gletsjere, herunder Carbon Glacier og Emmons Glacier, de største i det kontinentale USA. Det er et populært sted at klatre, og mere end halvdelen af parken er dækket af subapline og alpine skove. Området Paradise på den sydlige side af Mount Rainier er et af de mest snerige steder i verden, og Longmire-besøgscenteret er udgangspunktet for vandrestien Wonderland Trail, der løber rundt om bjerget.[48]
North Cascades Washington
48°42′N 121°12′V / 48.70°N 121.20°V / 48.70; -121.20 (North Cascades)
2. oktober 1968 2.042,8 km² Stedet omfatter nationalparkens to enheder samt fritidsområderne ved søerne Ross Lake og Lake Chelan. Der er mange gletsjere, mens populære vandre- og klatreområder er Cascade Pass, Mount Shuksan, Mount Triumph og Eldorado Peak.[49]
Olympic Washington
47°58′N 123°30′V / 47.97°N 123.50°V / 47.97; -123.50 (Olympic)
29. juni 1938 3.733,8 km² Parken, som ligger på Olympic-halvøen, spænder fra stillehavskysten med tidevandssøer over tempereret regnskov til bjerget Mount Olympus. Den gletsjerdækkede bjergkæde Olympic Mountains ligger med udsigt til regnskovene Hoh og Quinault, det vådeste område i de kontinentale USA.[50]
Petrified Forest Arizona
35°04′N 109°47′V / 35.07°N 109.78°V / 35.07; -109.78 (Petrified Forest)
9. december 1962 378,5 km² I denne del af Chinle Formation er der en stor koncentration af 225 millioner år gammelt forstenet træ. Det omgivende område, Painted Desert (den malede ørken), har eroderet rødfarvede vulkansk klippe kaldet bentonit. Der er også dinosaurusfossiler og over 350 indianske fortidsminder.[51]
Redwood California
41°18′N 124°00′V / 41.30°N 124.00°V / 41.30; -124.00 (Redwood)
2. oktober 1968 455,3 km² Parken administreres i fællesskab med delstaten og beskytter næsten halvdalen af alle tilbageværende rødtræer, verdens højeste træer. Der er tre store flodsystemer i dette meget seismisk aktive område, og de 60 kilometer beskyttet kystlinje har tidevandssøer og alenestående klippeformation. Prærien, flodmundinger, kysten, floderne og skovøkosystemet har vekslende dyreliv og plantearter.[52]
Rocky Mountain Colorado
40°24′N 105°35′V / 40.40°N 105.58°V / 40.40; -105.58 (Rocky Mountain)
26. januar 1915 1.075,8 km² Denne del af bjergkæden Rocky Mountains har økosystemer beliggende i varierende højder fra over 150 bredzonesøer til bjergøkosystemer og subapline skove til alpin tundra. Et stort dyreliv bestående af blandt andre mulddyr, bighornfår, sorte bjørne og pumaer, holder til i de vulkanske bjerge og gletsjerdale. Det over 4.000 meter høje bjerg Longs Peak og søen Bear Lake er populære udflugtsmål.[53]
Saguaro Arizona
32°15′N 110°30′V / 32.25°N 110.50°V / 32.25; -110.50 (Saguaro)
14. oktober 1994 370,0 km² Den tørre Sonoraørken, som er opdelt i to separate distrikter, Rincon Mountain og Tucson Mountain, er stadig hjemsted for meget liv i seks biocønoser. Ud over navnefællen, kæmpekaktussen (saguaro), er der tøndekaktusser, cylinderopuntiakaktusser og opuntiakaktusser, foruden leptonycteris yerbabuenae-flagermus, strix occidentalis-ugler og navlesvin.[54]
Sequoia California
36°26′N 118°41′V / 36.43°N 118.68°V / 36.43; -118.68 (Sequoia)
25. september 1890 1.635,1 km² Parken beskytter Giant Forest-skoven, hvor man finder verdens største træ, General Sherman, og fire ud af de næste ni største træer. Der er også over 240 huler, det højeste bjerg, Mount Whitney, i de 48 sammenhængende delstater, samt granitkuplen Moro Rock.[55]
Shenandoah Virginia
38°32′N 78°21′V / 38.53°N 78.35°V / 38.53; -78.35 (Shenandoah)
22. maj 1926 805,5 km² Shenandoahs Blue Ridge Mountains-bjergkæde er dækket af løvtræsskove, som er hjemsted for dyr i titusindvis. Vejen Skyline Drive og vandrestien Appalachian Trail gennemløber hele den smalle park, som har flere end 800 km vandrestier langs udsigtspunkter og vandfald ved Shenandoahfloden.[56]
Theodore Roosevelt North Dakota
46°58′N 103°27′V / 46.97°N 103.45°V / 46.97; -103.45 (Theodore Roosevelt)
10. november 1978 285,1 km² Området, der fristede og inspirerede præsident Theodore Roosevelt, er nu nationalpark bestående af tre enheder i de ufrugtbare landområder. Ud over Roosevelts historiske hytte, er der mulighed for maleriske køreture og vandring i baglandet. Dyrelivet består blandt andre af amerikansk bison, gaffelbuk, bighornfår og vildhest.[57]
Virgin Islands Amerikanske Jomfruøer
18°20′N 64°44′V / 18.33°N 64.73°V / 18.33; -64.73 (Virgin Islands)
2. august 1956 59,4 km² Den tidligere danske koloni, øen Sankt Jan, har en omfattende menneskelig og naturlig historie. Der er arkæologiske levn fra tainofolket og ruiner af sukkerplantager fra Columbus' tid. Forbi de uberørte strande, er der mangrovebevoksning, søgræs, koralrev og algesletter.[58]
Voyageurs Minnesota
48°30′N 92°53′V / 48.50°N 92.88°V / 48.50; -92.88 (Voyageurs)
8. januar 1971 883,0 km² Parken dækker fire hovedsøer, som benyttes til kano- og kajakroning, fiskeri, og hvis historie omfatter ojibwafolket, franske pelshandlere (voyageurs, der har givet navn til parken) og guldfeber. Området, der er dannet af gletsjere har høje klinter, haver af sten, øer og bugter samt historiske bygninger.[59]
Wind Cave South Dakota
43°34′N 103°29′V / 43.57°N 103.48°V / 43.57; -103.48 (Wind Cave)
9. januar 1903 114,5 km² Wind Cave (vindhulen) er kendetegnet ved sine kalcitfinneformationer kaldet boxwork og nålelignende vækster kaldet frostwork. Hulen, der blev opdaget på grund af den lyd vinden frembragte, når den kom fra et hul i jordoverfladen, er verdens mest kompakte hulesystem. Over jordoverfladen er der prærie med blandet græsvegetation, med dyreliv så som bison, sortfodet ilder og præriehund,[60] samt skove med Gul-Fyr, der er hjemsted for puma og wapiti.
Wrangell–St. Elias Alaska
61°00′N 142°00′V / 61.00°N 142.00°V / 61.00; -142.00 (Wrangell – St. Elias)
2. december 1980 33.682,6 km² Det bjergrige landskab er stedet hvor bjergkæderne Alaska, Chugach og Wrangell-Saint Elias mødes, og som indeholder mange af kontinentets højeste bjerge på over 4.900 meter, herunder Mount Saint Elias. Flere end 25 procent af parkens vulkanske bjergtoppe er dækket af gletsjere, herunder tidevandsgletsjeren Hubbard Glacier, piedmontgletsjeren Malaspina Glacier og dalgletsjeren Nabesna Glacier.[61]
Yellowstone Wyoming, Montana, Idaho
44°36′N 110°30′V / 44.60°N 110.50°V / 44.60; -110.50 (Yellowstone)
1. marts 1872 8.983,2 km² Verdens første nationalpark, beliggende i Yellowstone Caldera, har store geotermiske områder med varme kilder og gejsere, med Old Faithful og Grand Prismatic Spring som de bedst kendte. Den gultonede Grand Canyon ved Yellowstonefloden har utallige vandfald, og fire bjergkæder gennemløber nationalparken. Der er næsten 60 forskellige pattedyrsarter, herunder grå ulv, gråbjørn, los, bison og wapiti.[62]
Yosemite California
37°50′N 119°30′V / 37.83°N 119.50°V / 37.83; -119.50 (Yosemite)
1. oktober 1890 3.080,7 km² Yosemite har knejsende klippeskrænter, vandfald og mammuttræer i et mangeartet geologisk og hydrologisk område. Klippeformationerne Half Dome og El Capitan hæver sig fra den centrale gletsjerskabte dal Yosemite Valley, lige som Yosemite Falls, der er Nordamerikas højeste vandfald. Der er tre skovområder med mammuttræer og en stort vildmark, som er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv.[63]
Zion Utah
37°18′N 113°03′V / 37.30°N 113.05°V / 37.30; -113.05 (Zion)
19. november 1919 593,3 km² Det geologisk unikke område består af farverige sandstenskløfter, højsletter og klippetårne. Naturlige buer og blotlagte formationer fra Colorado Plateau udgør en stor vildmark bestående af fire økosystemer.[64]
  1. ^ "The National Park Service Organic Act". National Park Service. 26. februar 2008. Hentet 25. januar 2010.
  2. ^ a b c d The National Parks: Index 2005–2007 (PDF). Washington, D.C.: National Park Service. ISBN 978-0-912627-75-5. Hentet 19. marts 2010.
  3. ^ "NPS Reports". National Park Service. Arkiveret fra originalen 10. juli 2012. Hentet 29. juni 2012. (Vælg "Ranking report" og dernæst 2011, da det ikke er muligt at linke direkte til rapporten.)
  4. ^ "World Heritage List". UNESCO World Heritage Centre. Hentet 6. februar 2010.
  5. ^ "National Park System Areas Listed in Chronological Order of Date Authorized under DOI" (PDF). National Park Service. 27. juni 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. marts 2012. Hentet 18. januar 2010.
  6. ^ "Acadia National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  7. ^ "National Park of American Samoa". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  8. ^ "Arches National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  9. ^ "Badlands National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  10. ^ "Big Bend National Park". National Park Service. 8. december 2009.
  11. ^ "Biscayne National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  12. ^ "Black Canyon of the Gunnison National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  13. ^ "Bryce Canyon National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  14. ^ "Canyonlands National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  15. ^ "Capitol Reef National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  16. ^ "Carlsbad Caverns National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  17. ^ "Channel Islands National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  18. ^ "Congaree National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  19. ^ "Crater Lake National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  20. ^ "Cuyahoga Valley National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  21. ^ "Cuyahoga Valley National Park Scenic Railroad". National Park Service. Hentet 4. november 2012.
  22. ^ "Death Valley National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  23. ^ "Denali National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  24. ^ "Dry Tortugas National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  25. ^ "Everglades National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  26. ^ "Gates of the Arctic National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  27. ^ "Glacier National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  28. ^ "Glacier Bay National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  29. ^ "Grand Canyon National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  30. ^ "Grand Teton National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  31. ^ "Great Basin National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  32. ^ "Great Sand Dunes National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  33. ^ "Great Smoky Mountains National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  34. ^ "Guadalupe Mountains National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  35. ^ "Haleakala National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  36. ^ "Hawaii Volcanoes National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  37. ^ "Hot Springs National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  38. ^ "Isle Royale National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  39. ^ "Joshua Tree National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  40. ^ "Katmai National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  41. ^ "Kenai Fjords National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  42. ^ "Kings Canyon National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  43. ^ "Kobuk Valley National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  44. ^ "Lake Clark National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  45. ^ "Lassen Volcanic National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  46. ^ "Mammoth Cave National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  47. ^ "Mesa Verde National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  48. ^ "Mount Rainier National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  49. ^ "North Cascades National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  50. ^ "Olympic National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  51. ^ "Petrified Forest National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  52. ^ "Redwood National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  53. ^ "Rocky Mountain National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  54. ^ "Saguaro National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  55. ^ "Sequoia National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  56. ^ "Shenandoah National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  57. ^ "Theodore Roosevelt National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  58. ^ "Virgin Islands National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  59. ^ "Voyageurs National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  60. ^ "Wind Cave National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  61. ^ "Wrangell – St. Elias National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  62. ^ "Yellowstone National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  63. ^ "Yosemite National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.
  64. ^ "Zion National Park". National Park Service. Hentet 23. marts 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]